Danskerne sparer op til alderdommen som aldrig før

Dokumentation
 



PRESSEMEDDELELSE FRA SFI
7. august 2007

 
 
 

 
Danskerne sparer op til alderdommen som aldrig før
 
Gennem de seneste årtier er det danske pensionssystem blevet kraftigt udbygget.  Målet er at bl.a. sikre, at alle har supplerende pensionsudbetalinger til folkepensionen. Det er stort set lykkedes. Langt de fleste danskere har i dag en supplerende pensionsordning. Men for nogle er beløbene meget små. Især kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og en del indvandrere har ingen eller en meget beskeden pensionsopsparing.
 
I 1995 havde 96 procent af de 30-64-årige en pensionsordning som supplement til folkepensionen. I 2003 var andelen steget til 99 procent. 15 procent af de 60-64-årige havde dog i 2003 en pensionsformue på under 100.000 kr. Det svarer til en pensionsudbetaling på knap 700 kr. om måneden.
 
Det viser en ny undersøgelse fra SFI ? Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der afdækker, hvordan den danske befolkning sparer op til pension. Undersøgelsen viser også, hvilke grupper i befolkningen, der har en meget lille eller slet ingen supplerende pensionsopsparing, og som derfor primært vil skulle forsørges af folkepensionen.
 
Kønsforskellen indsnævres
Mænd havde i gennemsnit en pensionsformue, der var 30 pct. større end kvinders i 2003. Det skyldes bl.a., at kvinder gennemsnitligt tjener mindre, oftere er på overførselsindkomst (barsel og uddannelse) og trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Men forskellen vil indsnævres i de kommende årtier, fordi de yngre kvinder har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end de ældre.
 
Højtuddannede har indbetalt mere end lavtuddannede
Højtuddannede har større pensionsformuer end lavtuddannede. Fx kunne en 65-årig med en lang videregående uddannelse i 2003 forvente en årlig livslang udbetaling på 372.661 kr. En med grundskole som højeste uddannelsesniveau kunne kun forvente 48.563 kr. Det skyldes bl.a., at mange højtuddannede allerede begyndte at indbetale til en arbejdsmarkedspension i 1950?erne. Først i1990?erne fik de lavest uddannede en arbejdsmarkedspension.
 
Kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og en del indvandrere halter bagefter
Kontanthjælpsmodtagerne, førtidspensionisterne og indvandrere fra mindre udviklede lande vil, selvom disse grupper har oplevet pæne relative stigninger i pensionsformuerne fra 1995 til 2003, også i fremtiden kunne forvente at stå relativt svagt pensionsmæssigt. Det skyldes, at de både har lave indkomster, at de indbetaler en relativt lille andel af deres samlede indkomst til pension, og at en relativt lille andel af dem indbetalte til pension i 2003. En af årsagerne til dette er, at nogle modtagere af overførselsindkomster stadig ikke er forpligtet til at indbetale til pension. Personer fra mindre udviklede lande er desuden på grund af deres svagere tilknytning til Danmark som oftest berettiget til en lavere folkepension end andre danskere.

Yderligere oplysninger: Cand.oecon Michael Jørgensen, 33 38 09 93, e-mail: [email protected]
Udgivelse: M. Jørgensen: Danskernes pensionsopsparinger. En deskriptiv analyse
SFI ? Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 07:21
Udgivelsesdato: 7. august 2007
Omfang/Pris: 240 sider/Kr. 228,- inkl. moms
> Læs mere / Download
> Læs resumé
 SFI-rapport 0721 Danskernes pensionsopsparinger
SFI-rapport 07:21

 
Med venlig hilsen
 
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,
Formidlingsafdelingen


Du har modtaget denne e-mail som abonnent på SFI s e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage pressemeddelelser eller nyhedsbreve  på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service her


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024