Flere unge med psykiske problemer får hjælp til at klare studiet

INKLUSION: Antallet af studerende på videregående uddannelser, som modtager specialpædagogisk støtte, er mere end fordoblet siden 2010. Især andelen af støttemodtagere med psykiske vanskeligheder er vokset.

Foto: David Leth Williams/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Som samfund er vi blevet bedre til at stille diagnoser - og heldigvis også til at bygge sammenhængende forløb for mennesker, som har en eller anden form for funktionssvigt. 

Jens Hornemann
Direktør, Bruger - Hjælper Formidlingen

Flere og flere unge får hjælp til at klare en videregående uddannelse, fordi de har funktionsnedsættelser.

Fra 2010 til 2015 er antallet at personer på de videregående uddannelser, som modtager såkaldt specialpædagogisk støtte, vokset fra 2.552 til 6.826. Blandt støttemodtagerne gemmer sig en stigende andel af personer med psykiske vanskeligheder. Gruppen er i perioden vokset fra 16 procent til 26 procent af støttemodtagerne og udgjorde 1.804 personer i 2015.

Det viser en ny opgørelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Dokumentation

Specialpædagogisk støtte

Specialpædagogisk støtte (SPS) er en ordning, som skal sikre, at personer med funktionsnedsættelse kan uddanne sig på lige fod med andre. Støtteordningen kan blandt andet søges af ordblinde, døve og hørehæmmede, blinde og svagsynede, bevægelseshæmmede eller personer med psykiske vanskeligheder.

På de videregående uddannelser er der i de seneste år sket en markant stigning i antallet af støttemodtagere. Især andelen af personer med psykiske vanskeligheder er steget. I 2010 udgjorde personer med psykiske vanskeligheder 16 procent af støttemodtagerne, mens de i 2015 udgjorde 26 procent.

De typiske støtteformer til elever med psykiske vanskeligheder er støttetimer og støttepersontimer (mentorer).

Støttemodtagere på videregående uddannelser

2010 2011 2012 2013 2014 2015
2.552 3.001 3.907 5.046 5.943 6.826

Heraf støttemodtagere med psykiske vanskeligheder*

2010 2011 2012 2013 2014 2015
396 535 846 1.119 1.442 1.804

* Det samlede antal af støttemodtagere med psykiske vanskeligheder inkluderer følgende psykiske lidelser: opståede psykiske problemer f.eks. depression, ADHD, autisme, tourette, asperger, generelle opmærksomhedsforstyrrelser og personer med adfærds-kontakt og trivselsproblemer samt personer med spiseforstyrrelse.

Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024