Følelse af diskriminering er ikke nok

BAGGRUND: Ny undersøgelse sætter diskrimination på dagsordenen. Men metoden er problematisk og kan skævvride debatten, vurderer ekspert på området.
Marie Louise Gørvild

Problemet er, at når man spørger folk om, hvorvidt de har oplevet diskrimination, er det uhyre svært at tolke deres svar - hvad enten det er ja eller nej. Tager man f.eks. en jobsamtale, er vi mennesker indrettet sådan, at hvis man ikke får jobbet, så er det svært at indrømme, at den anden var bedre. Det er derimod nemmere at sige, at man er blevet diskrimineret.

Peter Nannestad
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet
Fakta

Fakta om rapporten 'Diskriminationsomfanget i Københavns Kommune'. 

Interviewpersonerne er blevet stillet følgende spørgsmål:

Har du inden for det sidste år følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet?

Hvem har du følt dig diskrimineret af?

Hvor har du følt dig diskrimineret? 

Rapporten bygger på 1300 telefoniske interviews med personer, der er fyldt 15 år, og som har bopæl i Københavns Kommune.

800 er etniske danskere, 500 har indvandrerbaggrund fra Mellemøsten, Iran, Pakistan, Somalia, Tyrkiet, eller det tidl. Jugoslavien.


Kilde: Catinét

Hver fjerde indvandrer diskrimineres i hovedstaden. Sådan lød det kort og godt i flere medier, da Københavns Kommune offentliggjorde en undersøgelse om diskrimination i sidste uge. En undersøgelse, der viser, at 27 pct. af indvandrerne i København har følt sig diskrimineret i det forgangne år.

Integrationsborgmester i København Jakob Hougaard (S) bekendtgjorde herefter, at det tal er alt for højt. Derfor blev det besluttet, at lignende undersøgelser skal laves hvert år for at holde øje med udviklingen.

Men kan en undersøgelse, der spørger til folks følelser, overhovedet sige noget om diskriminationens omfang?

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024