Holstebro får ny direktør for Børn og Unge

Mads Gammelmark bliver ny direktør for Børn og Unge i Holstebro Kommune. Han afløser Bent Østergaard, som går på pension. 

Morten Hauge Larsen

Den ene af Odder Kommunes tre direktører for Børn, Unge, Teknik og Miljø, Mads Gammelmark, forlader sin stilling for at sætte sig i direktørstolen i Holstebro Kommunes afdeling for Børn og Unge. Det oplyser sidstnævnte kommune i en pressemeddelelse. 

46-årige Mads Gammelmark er fra Hobro og uddannet cand.scient.adm. Den nye direktør har tidligere været bankmand, men de sidste 20 år har Mads Gammelmark arbejdet i det kommunale, blandt andet som leder for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, som socialchef i Hobro Kommune samt udviklings- og familiechef i Randers Kommune. 

Mads Gammelmark har i lang tid være frivilligt engageret i lokale foreninger, og han har siden 2002 været formand for Hobro Boligforening. 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024