Invitation til gåhjemmøde i København om handicappedes beskæftigelsessituation og samfundsdeltagelse

Dokumentation
Invitation til gåhjemmøde: ET LIV MED HANDICAP - JOB OG HVERDAG Handicappedes beskæftigelsessituation og samfundsdeltagelse. Tirsdag den 23. september kl.15.30-18.00 SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 Kbh. K Hvordan oplever handicappede vilkårene på arbejdsmarkedet? Er handicappede glade for at arbejde? Hvad betyder en funktionsnedsættelse for muligheden for et aktivt liv i hverdagen? Hvor tilfredse er handicappede med den kommunale sagsbehandling? Disse og mange andre spørgsmål bliver besvaret i to nye rapporter fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rapporten ”Handicap og beskæftigelse 2006”, der udkom i foråret, konkluderer blandt andet, at mange personer med handicap gerne vil i arbejde og selv mener, at de kan leve op til kravene på arbejdsmarkedet. Rapporten viser også, at handicappede er lige så glade for at arbejde som personer uden handicap. Men de har et større sygefravær og er mere bekymrede for fyringer. I rapporten ”Handicap og samfundsdeltagelse” bliver de daglige konsekvenser af at have et handicap belyst: Det kan betyde en nedsættelse af den enkeltes deltages i samfundslivet – når det gælder det sociale liv og kontakt med familie og venner og meningsfuldheden i hverdagen. Det kan også betyde problemer i forhold til bolig om med at komme omkring udendørs og benytte offentlig transport. Handicappedes oplevelse af kommunernes sagsbehandling bliver også behandlet. Rapporten udkommer den 16. september, og Gåhjemmødet den 23. september vil således være særdeles aktuelt med helt ny viden. >> Læs programmet for gåhjemmødet på http://www.sfi.dk/sw61447.asp og tilmeld dig samme sted senest den 16. september 2008. Med venlig hilsen Ulla Haahr Kommunikationschef ----------------------------------------------------------------- Du har modtaget denne e-mail som abonnent på SFI's e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service på http://www.sfi.dk/emailservice

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024