Kommunaldirektør og socialdirektør fyret i Odder

Odder Kommunes kommunaldirektør Kenth Halfdan Ferning og social- og kulturdirektør Jette Rud Knudsen er begge blevet fyret og fritstillet. Årsagen er utilfredshed i organisationen igennem længere tid. 

Morten Hauge Larsen

Odder Kommune skal have en ny direktion efter kommunens økonomiudvalg har besluttet at afskedige kommunaldirektør Kenth Halfdan Ferning samt social- og kulturdirektør Jette Rud Knudsen. I sidste uge sagde den tredje direktør i kommunen, Mads Gammelmark, op for at tiltræde en lignende stilling som børn- og ungedirektør i Holstebro Kommune. Det oplyser Odder Kommune i en pressemeddelelse. 

Baggrunden for fyringerne tilskrives utilfredshed i organisationen, ligesom borgmester i Odder Kommune, Uffe Jensen, har modtaget henvendelser fra ledere og medarbejdere, som giver udtryk for samarbejdsproblemer med direktionen. 

“Konklusionen er, at vi ikke anser kommunaldirektør Kenth Halfdan Ferning og direktør Jette Rud Knudsen som de rette personer til at lede Odder Kommuner,” siger borgmesteren i pressemeddelelsen. 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024