Kommuner vil kopiere kontroversiel jobcentermodel
Anders Agner Pedersen
JournalistDet skal ikke være nogen hemmelighed, at vi med jævne mellemrum bliver ringet op, fordi andre kommuner gerne vil høre om det her projekt.
Kenneth Flex
Social- og arbejdsmarkedsdirektør, Køge Kommune
Samarbejdet mellem Køge Kommune og den private virksomhed Agens har vakt stor interesse hos en række af landets øvrige kommuner.
Det er nemlig første gang, at man ser eksemplet på, at en kommune overlader halvdelen af kommunens sager inden for kontanthjælp, ledighedsydelser og sygedagpenge. Og selv om samarbejdet endnu er så nyt, at der endnu ikke kan måles succes eller fiasko i konkrete tal, så er social- og arbejdsmarkedsdirektøren i Køge Kommune, Kenneth Flex, begejstret omkring det foreløbige samarbejde.
"Indtil videre har samarbejdet fungeret godt. Siden vi startede i april i år, har vi løbende haft en god udveksling af informationer og erfaringer, som er meget givtigt for os. Og inden for et års tid forventer vi at kunne se, om vores samarbejde med Agens har en effekt," siger Kenneth Flex, som understreger, at det ikke vil være rigtigt at vurdere samarbejdets succes ud fra et enkelt kvartal.