Kristian Jensen: Vi skal bekæmpe ulighed i Danmark

ULIGHED: Der er behov for, at Danmark gør mere for at bekæmpe flere former for ulighed, mener udenrigsminister og næstformand i Venstre, Kristian Jensen. Men økonomisk ulighed er ikke på den liste.

Når vi taler om ulighed, er vi i forvejen det land i verden, der har den laveste ulighed, lyder det fra udenrigsminister Kristian Jensen (V).
Når vi taler om ulighed, er vi i forvejen det land i verden, der har den laveste ulighed, lyder det fra udenrigsminister Kristian Jensen (V).Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Kasper Frandsen

I den kontekst er der også mere, Danmark kan gøre.

Kristian Jensen (V)
Udenrigsminister

NEW YORK - Der er også behov for at bekæmpe forskellige former for ulighed i Danmark. Ikke kun i udviklingslandene.

Sådan siger udenrigsminister og næstformand i Venstre, Kristian Jensen, efter at FN har vedtaget 17 såkaldte bæredygtighedsmål, der skal være rettesnor for hele verden frem mod 2030.

Mål nummer fem handler nemlig om at mindske ulighed både nationalt og internationalt.

Dokumentation

De 17 nye bæredygtighedsmål er:
 
1. Komplet udryddelse af fattigdom inden 2030.
2. Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug.
3. Sikre et bedre helbred og et sundere liv for alle.
4. Sikre inkluderende og ligeværdig kvalitetsuddannelse for alle.
5. Opnå ligestilling og styrke kvinder og pigers position i samfundet.
6. Sikre bæredygtig adgang til vand for alle, sikre bæredygtig forvaltning af vandressourcer og adgang til sanitet for alle mennesker.
7. Sikre adgang til bæredygtige og pålidelige energikilder, som alle har råd til.
8. Fremme bæredygtig økonomisk vækst, sikre fuld og produktiv beskæftigelse og et anstændigt arbejde til alle.
9. Bygge holdbar infrastruktur, fremme inkluderende og bæredygtig industrialisering og at fremme innovation.
10. Reducere den indenrigs- og udenrigspolitiske ulighed.
11. Bygge inkluderende, robuste og bæredygtige byer og bosættelser.
12. Sikre at forbrug og produktionssystemer er bæredygtige.
13. Skride til umiddelbar handling for at bekæmpe klimaændringer og konsekvenserne af disse.
14. Fremme bæredygtig brug af havene og af havressourcer for at bevare verdenshavene.
15. Beskytte og fremme økosystemer og naturressourcer på en bæredygtig måde. Bevare og sikre økosystemer, bekæmpe ørkenspredning og forhindre yderligere tab af biodiversitet.
16. Fremme fredelige, inkluderende og retfærdige samfund for at skabe bæredygtig udvikling. Sikre skabelsen af effektive, gennemsigtige og inkluderende institutioner på alle niveauer.
17. Styrke globalt samarbejde for bæredygtig udvikling og mulighederne for implementering af dette.

Herunder er der 169 delmål.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024