Ny Campbell-oversigt om effekten af terapi

Dokumentation
Cognitive-behavioral interventions for sexually abused children



PRESSEMEDDELELSE FRA SFI
30. maj 2007

 
 

Ny undersøgelse dokumenterer effekten:

Terapi hjælper seksuelt misbrugte børn
 
Børn der har været udsat for seksuelt misbrug, lider ofte af angst, adfærdsproblemer og post-traumatisk stresstilstand (PTSD). En ny oversigt over den bedste internationale forskning peger på, at kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe disse børn. Behandlingen kan også gøre det lettere for børnenes forældre at håndtere forældrerollen.
 
Interessen for kognitiv adfærdsterapi er stadigt stigende i Danmark, men hidtil har denne type behandling primært været anvendt til voksne. Forskningsoversigten, der er støttet af Nordisk Campbell center, peger imidlertid på, at kognitiv adfærdsterapi kan have en klar positiv effekt på nogle af de symptomer, seksuelt misbrugte børn ofte udviser. Disse symptomer omfatter post-traumatisk stresstilstand (PTSD) og angst. Behandlingen af angstsymptomer giver dog knap så markante og langvarige resultater. Forskningsoversigten fandt ingen målbar effekt ved kognitiv adfærdsterapi som behandling over for upassende adfærd eller depression.

Noget tyder på, at kognitiv adfærdsterapi også kan være en hjælp for det misbrugte barns forældre, hvis de inddrages i behandlingen. Det er dog kun få studier, der har undersøgt dette. Forældrene kan blive bedre til at håndtere børnene og lære at forholde sig til deres følelsesmæssige reaktioner. Det er også mere sandsynligt, at forældrene forstår og accepterer børnenes forklaringer om det seksuelle misbrug.

I undersøgelsen indgår børn og unge op til og med 18 år, der alle har været udsat for fysiske seksuelle overgreb. Størstedelen af børnene blev misbrug af mænd, de kendte i forvejen ? ofte af familiemedlemmer. Børnene i undersøgelsen har været udsat for forskellige typer og grader af misbrug: fra en enkelt episode til regelmæssigt misbrug over flere år.

Forskningsoversigten bygger på en gennemgang af den internationale forskning på området. Efter en systematisk, omfattende søgning fandt man 10 studier af høj kvalitet. Disse studier involverede i alt 847 børn. Af de 10 studier er et fra Australien og resten fra USA. På trods af at næsten alle studier er udført i USA, har resultaterne efter alt at dømme væsentlig tværkulturel gyldighed.

Yderligere oplysninger: , Seniorforsker Else Christensen, tlf.: 3348 0887, [email protected]
Udgivelse: Macdonald GM, Ramchandani P, Higgins JPT: Cognitive-behavioral interventions for sexually abused children. Denne forskningsoversigt er også udgivet i Cochrane Library
Udgivelsesdato: 30. maj 2007
Omfang/pris: Netudgivelse ? kan downloades gratis fra www.nc2.net
> Læs mere

Med venlig hilsen
 
Socialforskningsinstituttet,
Formidlingsafdelingen


Du har modtaget denne e-mail som abonnent på Socialforskningsinstituttets e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage pressemeddelelser eller nyhedsbreve  på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service her


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024