Ny SFI-rapport om effektmåling

Dokumentation
Effektmåling



PRESSEMEDDELELSE FRA SFI
20. marts 2007

 
 

Hvilke socialpolitiske indgreb virker bedst?
 
Der er fokus på effektmåling inden for det socialpolitiske område. Socialpolitiske indgreb er ofte dyre og griber ind i brugernes tilværelse. Derfor skal de baseres på viden om, hvad der virker, og hvor pengene er bedst givet ud. Der er flere måder at måle effekt på. Effektmåling kræver dialog mellem forskere og praktikere.
 
Socialministeriet har bedt SFI udarbejde en manual over, hvordan man effektmåler i praksis. SFI?s manual beskriver forskellige effektmålingsmetoder og hjælper med at afgøre, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at anvende én metode frem for en anden. Formålet med manualen er at fremme dialogen mellem forskere, politikere og embedsmænd på det sociale område.
 
Der er et politisk ønske om at forbedre mulighederne for at vurdere, om de enkelte tiltag har en positiv virkning på brugerne. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt at vide, om tiltagene er sat i værk, og om de involverede parter udtrykker tilfredshed med dem. Man skal også vide, om brugerne som følge af det konkrete tiltag er blevet bedre stillet.
 
Hjælp til at finde den rigtige metode
Der findes flere måder at måle effekter på, og manualen forklarer derfor kort forskellige metoder. For at gøre det nemmere at vælge den rigtige metode opstiller manualen et skema, der guider embedsmænd i at vælge, hvilken metode der passer bedst til projekterne. Samtidig rummer manualen en oversigt over alle de projekter, der i 2006 fik bevilling fra satspuljen, og angiver, hvilken effektmålingsmetode der ville være relevant for hvert projekt.
 
Gode ideer til at fremme implementeringen
Det er et klart ønske fra politikernes side at implementere effektmåling i den sociale praksis. SFI anbefaler i den forbindelse, at effektmåling indføres som en del af pensum i socialuddannelserne, at forskere og praktikere i højere grad indgår i dialog med hinanden og desuden at kendskabet til effektmåling generelt øges. Det er en forudsætning for, at praktikerne selv kan vurdere tidligere effektmålinger og selv deltage aktivt i nye.

Yderligere oplysninger: , Forsker Connie Nielsen, tlf.: 3348 0927, e-mail: [email protected]
Udgivelse: Connie Nielsen, Lars Benjaminsen, Peter Thisted Dinesen og Jens Bonke: Effektmåling
Socialforskningsinstituttet 07:08 (netpublikation)
Udgivelsesdato: 20. marts 2007
Omfang/pris: 180 sider / Rapporten udkommer kun som pdf-publikation til download. Kan ikke bestilles/købes
> Download
> Læs resumé
SFI-rapport 0708 - Effektmåling
SFI-rapport 07:08

Med venlig hilsen
 
Socialforskningsinstituttet,
Formidlingsafdelingen


Du har modtaget denne e-mail som abonnent på Socialforskningsinstituttets e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage pressemeddelelser eller nyhedsbreve  på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service her


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024