Ny SFI-rapport om indsatsen for socialt ud

Dokumentation
Storbypuljen



PRESSEMEDDELELSE FRA SFI
8. februar 2007

 
 

Målrettet støtte til socialt udsatte har styrket indsatsen i de store byer
 
Storbypuljen har med godt 300 mio. kr. i perioden 2003-2005 styrket indsatsen for socialt udsatte i de seks største byer i Danmark. I alt 69 projekter har fået støtte. De fleste har givet positive erfaringer, der kan bruges i nye tiltag.
 
Indsatserne har bestået i en række forskellige tilbud til socialt udsatte grupper i København, Frederiksberg, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Som eksempler på tilbud kan nævnes alternative plejehjem, hvor beboerne fortsat kan have et aktivt misbrug, men tilbydes fornøden pleje og omsorg; bostøttetilbud i eget hjem, hvor en bostøttemedarbejder hjælper med praktiske gøremål nogle timer om ugen, og væresteder, hvor brugerne tilbydes social omsorg, aktiviteter og et måltid mad. Der er givet støtte til såvel offentlige som private og frivillige tilbud.
 
SFI har i perioden 2005-2006 evalueret puljen i tre delundersøgelser. Der er bl.a. gennemført interview med projektledere, forvaltningsledere, lokalpolitikere, socialrådgivere, brugerorganisationer og brugere i udvalgte tilbud. En række erfaringer, ideer og anbefalinger er nu sammenfattet i et idékatalog.
 
Flere problemer løses på én gang
Ud fra interviewene konkluderer ph.d. Lars Benjaminsen, at indsatserne overordnet set er meget vellykkede: ?Det er i høj grad muligt gennem samfundets servicetilbud at styrke livssituationen for socialt sårbare grupper i samfundet. Men evalueringen viser også, at der er behov for en fortsat udvikling og udbygning af indsatsen.?
 
Især den målrettede satsning på flere alternative plejehjemspladser og botilbud med bostøtte har givet bedre mulighed for at tage hensyn til flere samtidige problemer hos socialt udsatte. Fx er der positive erfaringer med botilbud til psykisk syge misbrugere, der ofte også har været hjemløse i flere perioder. Forskellige botilbud gør det muligt at arbejde med sociale og psykiske problemstillinger samtidig med, at boligproblemet løses.
 
Behov for flere indsatser
Særligt i København er der behov for flere botilbud til bl.a. psykisk syge misbrugere, hjemløse og socialt marginaliserede unge. Og i de øvrige byer er der et fortsat behov for at kvalitetsudvikle indsatsen, fx ved at styrke det forebyggende arbejde og få tidligere fat i ensomme og personer med misbrugsproblemer i socialt udsatte boligområder.

Yderligere oplysninger: , ph.d. Lars Benjaminsen, 3348 0910, e-mail: [email protected]
Udgivelse: Lars Benjaminsen: Storbypuljen ? Indsatser for socialt udsatte. Idéer og erfaringer
Socialforskningsinstituttet 07:05
Udgivelsesdato: 8. februar 2007
Omfang: 50 sider
> Bestil/Download
> Læs resumé
SFI-rapport 0705 Storbypuljen
SFI-rapport 07:05

Med venlig hilsen
 
Socialforskningsinstituttet,
Formidlingsafdelingen


Du har modtaget denne e-mail som abonnent på Socialforskningsinstituttets e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage pressemeddelelser eller nyhedsbreve  på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service her


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024