Ny SFI-rapport om kvalitet i ældrepleje

Dokumentation
Begreber om kvalitet i ældreplejen



PRESSEMEDDELELSE FRA SFI
15. maj 2007

 
 

Flere betydninger af kvalitet i ældreplejen
 
Visitatorer, plejepersonale og de ældre selv er overordnet set enige om, hvad kvalitet i ældreplejen er. Men kvalitet kan være så mange ting, at det i dagligdagen er vanskeligt at prioritere. Og det er ikke altid klart, hvem der kan afgøre den ældres behov og vurdere, hvilken hjælp der skal gives. 
 
En ny undersøgelse fra SFI viser, at der er mange kvalitetskrav i ældreplejen. Det er ifølge en række interviewede visitatorer, plejere og ældre god kvalitet, når:
  • den ældre behandles individuelt
  • alle ældre behandles ens
  • den ældres liv forbliver normalt ? i forhold til det hidtidige liv og i forhold til andre ældre
  • den ældre bliver ved med at udvikle sig og så vidt muligt hjælper sig selv
  • den ældre forbliver et autonomt individ, der kan vælge frit.
Flere kvalitetskrav på én gang skaber dilemmaer i hverdagen
Undersøgelsen viser, at visitatorer, plejepersonale og ældre overordnet er enige om disse fem kvalitetsbegreber. Men de er ikke altid enige om prioriteringen af dem, eller hvordan kvaliteten konkret skal udmøntes. Der kan derfor nemt opstå problemer i hverdagen, når flere kvalitetskrav skal tilgodeses på én gang.
 
Hvis de ældre fx skal behandles ens, kan det være svært også at leve op til kravet om, at den ældre skal behandles som et unikt individ. Det individuelle kan være svært at få øje på, når behovsvurdering og ydelseskategorier er standardiserede for at være lige for alle.
 
Et andet dilemma er, om man altid udvikles, også som gammel. Kan hjælp også være at svinge vaskekluden for den ældre, selv om hun godt selv kan, så hun kan spare på kræfterne? Og er udviklingsperspektivet foreneligt med at bevare det normale? Skal den ældre for at kunne bevare sin autonomi kunne vælge frit mellem fx privat og kommunal leverandør? Hvis hun hellere vil være fri for at skulle træffe dette valg?
 
Hvem afgør den ældres behov, og hvilken hjælp der skal gives?
Det er i princippet visitatoren, der kan beslutte, hvad den ældres behov er, og hvilken hjælp der skal gives. Men i praksis er det ofte plejepersonalet, der må vurdere det daglige behov og justere hjælpen. Og der er i praksis begrænsede muligheder for at udveksle erfaringer mellem visitator og plejepersonale. Samtidig forventes den ældre at være sin egen behovsekspert og at involvere sig, fx gennem det frie valg af leverandør. Forskellige faglige vurderinger og ønsker om hjælp kan nemt kollidere.
 
Rapporten kortlægger de forskellige perspektiver på ældreplejen ud fra en historisk gennemgang af kvalitetsbetragtninger og ud fra 32 kvalitative interview.

Yderligere oplysninger: , Seniorforsker Tine Rostgaard, 33 48 08 45, e-mail: [email protected]
Udgivelse: T. Rostgaard: Begreber om kvalitet i ældreplejen. Temaer, roller og relationer
Socialforskningsinstituttet 07:13
Udgivelsesdato: 15. maj 2007
Omfang/pris: 218 sider / Kr. 218,- inkl. moms
> Bestil/Download
> Læs resumé
SFI-rapport 0713 Begreber om kvalitet i ældreplejen
SFI-rapport 07:13

Med venlig hilsen
 
Socialforskningsinstituttet,
Formidlingsafdelingen


Du har modtaget denne e-mail som abonnent på Socialforskningsinstituttets e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage pressemeddelelser eller nyhedsbreve  på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service her


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024