Plejefamiliernes usikre forhold skader børnene

Jo dårligere barnet er, jo mere får du i løn. Når du bliver bedre til dit arbejde - og rent faktisk løser det, der skal løses, så bliver du sat ned i løn. Det giver jo ingen mening.

Benny Andersen
Næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund

Når børn anbringes uden for hjemmet, kommer 80 procent af dem til at bo hos en plejefamilie, som mod betaling fra kommunen inddrager barnet i familien. I arbejdet op til Barnets Reform har plejefamilier været på dagsordenen til Velfærdsministeriets inspirationsmøder, hvor tilsyn, honorering og uddannelse af plejefamilierne blev diskuteret.

Og anbringelsen af et barn i et plejefamilie er et vigtigt socialt arbejde, mener både interesseorganisationen Plejefamiliernes Landsforening og plejefamiliernes fagforening Socialpædagogernes Landsforbund. Derfor skal løn- og ansættelsesvilkårene for familierne ændres. Uenigheden går på, om der skal forhandles en central overenskomst, eller hver familie skal lave en individuel aftale.

Enighed om dårlige arbejdsvilkår
Vilkårene er for ringe, som de ser ud i dag, er der enighed om. Blandt andet har familierne en måneds opsigelsesvarsel, genforhandling af løn en gang om året, ingen pension og en form for resultatløn, der afhænger af barnets tilstand.

"Jo dårligere barnet er, jo mere får du i løn. Når du bliver bedre til dit arbejde - og rent faktisk løser det, der skal løses, så bliver du sat ned i løn. Det giver jo ingen mening. Selvfølgelig er det for plejefamiliernes skyld, at de skal have nogle ordentlige vilkår som alle andre, men det er altså også for de anbragte børns skyld," siger Benny Andersen, næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund, som frygter, at de dårlige forhold vil skræmme de gode plejefamilier væk.