10. december 2008 kl. 23.24
Pressemeddelelse: Ny SFI-rapport om opsat pension
Dokumentation
Opsat pension:##" />
PRESSEMEDDELELSE FRA SFI
11. december 2008
(http://www.sfi.dk/sw7411.asp?trackingid=4086&newsletterid=710)
Udskudt folkepension har begrænsede effekter
Muligheden for at udskyde folkepensionen (opsat pension) får ikke særlig mange ældre til at arbejde mere. Det er først og fremmest højtuddannede ældre mænd, der er glade for deres job, som bliver ved med at arbejde. Det viser den første rapport om opsat pension fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Siden 1. juli 2004 har ældre haft muligheden for at blive ved med at arbejde og udskyde folkepensionen mod senere at få en højere ydelse end den normale folkepension udbetalt. I rapporten Opsat folkepension bliver det undersøgt, om det har fået ældre til at arbejde mere.
Begrænsede effekter
Tre procent af de 65-årige kommende folkepensionister tilmeldte sig ordningen i det første halvandet år, den eksisterede. Men i samme periode kom to andre politiske tiltag, der påvirkede ældres tilknytning til arbejdsmarkedet i hver sin retning. Dels blev folkepensionsalderen sat ned, så de ældre kunne gå tidligere på pension. Dels blev efterlønsordningen for de 65-67-årige afskaffet, som kan have fået flere, der ville på efterløn som 65-årige, til at blive i arbejde.
Undersøgelsen konkluderer overordnet, at den lavere pensionsalder har haft så stor negativ betydning, at effekterne af at indføre opsat pension og den tabte mulighed for efterløn bliver modvirket. På grund af sammenfaldet af de tre ordninger er det dog vanskeligt at isolere effekten af opsat pension.
Mænd i gode job
Rapporten viser også, at det først og fremmest er mænd, boligejere og personer med en lang videregående uddannelse, der vælger at udskyde folkepensionen. Langt de fleste er lønmodtagere. Interviewundersøgelsen viser, at den mest almindelige grund til at blive ved med at arbejde er, at arbejdet er tilfredsstillende. Dem, der ikke vælger at udskyde folkepensionen, ønsker derimod at nyde livet som pensionist.
[email protected] (mailto:[email protected]), Kommunikationschef Ulla Haahr, 2537 3651
Udgivelse: Anna Amilon, Paul Bingley og Torben Heien Nielsen: Opsat pension. Øger den arbejdsudbuddet?, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 08:29
Udgivelsesdato: 11. december 2008
Omfang/pris: 166 sider / 170 kr. inkl. moms.
> Læs mere / Download (http://www.sfi.dk/sw62898.asp?trackingid=4086&newsletterid=710)
> Læs resumé (http://www.sfi.dk/sw62902.asp?trackingid=4086&newsletterid=710)
SFI-rapport 08:29
Med venlig hilsen
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (http://www.sfi.dk/sw147.asp?trackingid=1936&newsletterid=322&trackingid=4086&newsletterid=710),
Kommunikationschef Ulla Haahr (tlf. 3348 0933, mob. 2537 3651)
Du har modtaget denne e-mail som abonnent på SFI's e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage pressemeddelelser eller nyhedsbreve på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service her (http://www.sfi.dk/sw8500.asp?trackingid=4086&newsletterid=710)
0) { aUrlParams[0] = aUrlParams[0].substr(1); } var sClip = "id=usepf=template=storeid="; if (aUrlParams[0] != '') { for (i = 0; i
Social
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Social