%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
24. november 2023 kl. 23.44Ministersvar
Lars Boje Mathiesen svarer Ane Halsboe-Jørgensen
Lars Boje Mathiesen (UFG) spørger beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, om kommentar til Dansk Arbejdsgiverforening (DA) høringssvar til lovforslaget
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 67, Spørgsmål 1
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) angiver i deres høringssvar til lovforslaget, jf. BEU L 67 – bilag 1, at: ”For så vidt angår forslaget til § 77, om en entydig reaktion, hvor virksomheder skal handle straks, finder DA, at klager over påbud, skal have opsættende virkning, når strakspåbud alene er givet, fordi problemet er muligt at løse hurtigt. DA finder det må følge af de forvaltningsretlige principper om proportionalitet. DA opfordrer der til, at der bliver fundet en løsning, så klager over strakspåbud, hvor det ikke er nødvendigt at handle straks, får opsættende virkning, på samme måde som det gælder for påbud med frist”. Vil ministeren oplyse, om DA’s opfordring er imødekommet og indarbejdet i lovforslaget?
Svar fra fredag den 24. november 2023
”Dansk Arbejdsgiverforening (DA) angiver i deres høringssvar til lovforslaget, j BEU L 67 – bilag 1, at: ”For så vidt angår forslaget til § 77, om en entydig reaktion, hvor virksomheder skal handle straks, finder DA, at klager over påbud, skal have opsættende virkning, når strakspåbud alene er givet, fordi problemet er muligt at løse hurtigt. DA finder det må følge af de forvaltningsretlige principper om proportionalitet. DA opfordrer der til, at der bliver fundet en løsning, så klager over strakspåbud, hvor det ikke er nødvendigt at handle straks, får opsættende virkning, på samme måde som det gælder for påbud med frist”. Vil ministeren oplyse, om DA’s opfordring er imødekommet og indarbejdet i lovforslaget?” Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Strakspåbud fra Arbejdstilsynet er et påbud om straks at overholde arbejdsmiljølovgivningen. Et strakspåbud påbyder således virksomheden en pligt, som virksomheden har i forvejen.
I dansk ret har klager over afgørelser som udgangspunkt ikke opsættende virkning.
Det vil sige, at en myndighedsafgørelse skal efterkommes, selvom der er klaget over afgørelsen.
Opsættende virkning kan dog være relevant i visse tilfælde, fx hvis der er tale om en meget indgribende afgørelse for modtageren, og hvor der samtidig ikke er væsentlige betænkeligheder ved at lade status quo/overtrædelsen fortsætte, indtil klagen er færdigbehandlet.
Det følger af arbejdsmiljøloven, at visse klager har opsættende virkning. Det gælder dog ikke klager over bl.a. strakspåbud, herunder både strakspåbud, hvor der foreligger betydelig fare, og strakspåbud, hvor det ikke er tilfældet. Dette har været gældende siden 1998.
Baggrunden herfor er at modvirke, at virksomheder kan udskyde opfyldelsen af Arbejdstilsynets strakspåbud i en længere periode ved at udnytte klagemulighederne og klagefristerne til det yderste.” I lyset af Arbejdstilsynets oplysninger, som jeg kan henholde mig til, er der ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Strakspåbud fra Arbejdstilsynet er et påbud om straks at overholde arbejdsmiljølovgivningen. Et strakspåbud påbyder således virksomheden en pligt, som virksomheden har i forvejen.
I dansk ret har klager over afgørelser som udgangspunkt ikke opsættende virkning.
Det vil sige, at en myndighedsafgørelse skal efterkommes, selvom der er klaget over afgørelsen.
Opsættende virkning kan dog være relevant i visse tilfælde, fx hvis der er tale om en meget indgribende afgørelse for modtageren, og hvor der samtidig ikke er væsentlige betænkeligheder ved at lade status quo/overtrædelsen fortsætte, indtil klagen er færdigbehandlet.
Det følger af arbejdsmiljøloven, at visse klager har opsættende virkning. Det gælder dog ikke klager over bl.a. strakspåbud, herunder både strakspåbud, hvor der foreligger betydelig fare, og strakspåbud, hvor det ikke er tilfældet. Dette har været gældende siden 1998.
Baggrunden herfor er at modvirke, at virksomheder kan udskyde opfyldelsen af Arbejdstilsynets strakspåbud i en længere periode ved at udnytte klagemulighederne og klagefristerne til det yderste.” I lyset af Arbejdstilsynets oplysninger, som jeg kan henholde mig til, er der ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
