0,5 pct. flere skadestuebesøg i 2002 end året før

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort nye tal om skadestuebesøgene i 2002
Sandra Schwartz
Dokumentation
Sundhedsstyrelsen har offentliggjort nye tal om skadestuebesøgene i 2002.

I alt er der til Landspatientregistret indberettet 1.074.350 skadestuebesøg, det er 5311 eller ca. 0,5 pct. flere end året før. Stigningen har især været i amterne vest for Storebælt mens der har været fald ved skadestuerne i hovedstadsområdet.

44.200 opsøgte de psykiatriske skadestuer, det er 41 eller ca. 0,1 pct. færre end året før.

Ulykkerne udgjorde i 2002 57 pct. af samtlige skadestuebesøg, og sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 28 pct. De resterende 15 pct. af skadestuebesøgene skyldes voldshandlinger, selvmord/selvmordsforsøg, senfølger efter ulykker eller andet/uoplyst.

Der findes ikke en systematisk registrering af ulykker, der er behandlet hos alment praktiserende læger, hvorfor det samlede antal ulykker, der har krævet lægebehandling, ikke kan opgøres. Ligeledes kan alvorligt tilskadekomne evt. være blevet indlagt på sygehuse uden om skadestuen, hvorved disse tilfælde ej heller indgår i nærværende opgørelse.

De 615.035 registrerede ulykker på skadestuerne i 2002 fordeler sig med 487.407 hjemme- og fritidsulykker (79 pct.), 81.463 arbejdsulykker (13pct.) og 47.564 færdselsulykker (8 pct ) 1.399 ulykker er registreret både som arbejds- og færdselsulykke. Der er fra 2001 til 2002 sket en stigning i antallet af skadestuebesøg som følge af hjemme-/fritidsulykke med 3 pct., og færdselsulykker med 5 pct., mens antallet af arbejdsulykker behandlet på skadestue viser et fald på 4 pct.

For arbejdsulykker har især unge mænd (20-24 år) en høj ulykkesfrekvens. I alle aldersgrupper har mændene højere ulykkesfrekvenser end kvinderne, ligesom frekvensen for begge køn synes aftagende med alderen.

En lignende udvikling ses for færdselsulykkernes vedkommende med et toppunkt for ulykkesfrekvensen for de 15-19 årige. Frem til 55 års alderen har mænd en betydelig højere frekvens end kvinder i de tilsvarende aldersgrupper. 927.314 eller 86,3 pct. af samtlige skadestuebesøg har vedrørt borgere med bopæl i samme amt, hvor behandlende skadestue er beliggende.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024