Aftale om 20 mill. kr. til nye hospicer på plads

Claus Iversen

Det er uhyre glædeligt for de håbløst syge, og for de mange hospicegrupper, der arbejder rundt i landet, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti nu giver konkret opbakning til det meget store og uegenyttige arbejde.

Ester Larsen
Venstres sundhedsordfører
-Så er retningslinierne for de 20 mio. kr. til hospicer lagt fast i en aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen. Jeg er meget glad for, at aftalen klart udtrykker opbakning til modellen med selvejende institutioner, siger Venstres medlem af Folketingets sundhedsudvalg, Ester Larsen.

-Den store hospiceinteresse, der er blevet en folkesag med mange entusiastiske støttegrupper, skyldes det fornemme og forbilledlige arbejde, de eksisterende hospicer udfører.

-Partierne bag hospicepuljen har kvitteret for de gode resultater, som private kræfter har præsteret, ved at beslutte at pengene skal gå til flere hospicer etableret som selvejende institutioner.

-Der kan ydes et tilskud på 0.5 mio. kr. pr hospiceplads, der etableres, og eventuelle overskudsmidler kan benyttes til drift. Det er en betingelse for tilskud, at hospicet har indgået en driftaftale med et eller flere amter eller i øvrigt kan godtgøre, at der er et nødvendigt finansieringsgrundlag - også på sigt.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024