Bedre information til patienter

Tina Møller
Patienterne er nu sikret et solidt beslutningsgrundlag, når de benytter deres ret til frit valg på sundhedsområdet. Det siger venstres medlem af Folketingets sundhedsudvalg Hans Andersen som reaktion på 1. behandlingen af lovforslag om markedsføring af sundhedsydelser i dag.

Både den private og offentlige del af sundhedsvæsenet får nu mulighed for at informere om sine specialer og ansatte. Det stiller patienten i centrum, fordi det sikrer bedst mulig information, når patienten skal vælge sygehus eller ny læge. Indtil i dag har det været ulovligt at reklamere for sundhedsydelser.

Hans Andersen understreger, at ingen skal kunne spille plat på syge mennesker.

Markedsføringen af sundhedsydelser må ikke være urigtig, vildledende eller urimeligt mangelfuld. Derfor underlægges markedsføringen streng kontrol fra Sundhedsstyrelsens side.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024