Ønsker sundhedshuse

Tina Møller

Socialdemokraterne vil oprette offentlige sundhedshuse, når små sygehuse i fx Stege og Sæby efter al sandsynlighed må lukke. Disse nye centre kan samle specialer og behandle patienter, som har fået stillet diagnosen på et stort, specialiseret hospital.

I sundhedsvæsnet er tendensen, at mindre sygehuse må lukke for at sikre en høj lægefaglig kvalitet. Tendensen går også i modsat retning. Vi vil indskyde sundhedshuse som et led mellem kommunernes forebyggende arbejde og den videre behandling, når diagnosen er stillet på et stort sygehus, siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen.

Sophie Hæstorp Andersen oplyser, at tanken bag sundhedshusene er, at de kan samle både alternative og medicinske specialer. Det kan være jordemødre, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, praktiserende læger og speciallæger.

Husene skal kunne lave fødselsforberedelse og motion samt behandle patienter med type 2 diabetes (gammelmandssukkersyge), rygerlunger, depression eller livsstilssygdomme som alkoholmisbrug blandt unge.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024