Fredag Formiddag - uge 50

Fredag Formiddag Fredag den 15. december 2006 - uge 50 ---------- Farmaceutforeningens medlemmer stemte klart ja til vedtægtsændringer Resultatet af urafstemningen om vedtægtsændringerne for Dansk Farmaceutforening forligger nu. Resultatet blev et meget klart ja til vedtægtsændringerne, der omfatter nyt optagelsesgrundlag og nyt navn, nemlig Pharmadanmark - Akademikere på lægemiddelområdet. For forslaget om ændring af vedtægterne var der 1.242 stemmer, svarende til 81,55 procent af de afgivne stemmer. Imod forslaget stemte 258, svarende til 16,94 procent. 23 stemte blankt, svarende til 1,51 procent. I alt stemte 1.523 medlemmer. Det giver en stemmeprocent på 47,5 procent. Kravet var, at mindst en tredjedel af de stemmeberettigede skulle afgive deres stemme. Formand Steffen Bager glæder sig over det klare flertal for ændringerne og over den pæne valgdeltagelse. Han betragter ja et som den foreløbige kulmination på ni måneders hårdt arbejde i Hovedbestyrelsen. »Det er meget positivt, at der er så stor opbakning blandt medlemmerne til at åbne foreningen for andre akademikere og på den måde fremtidssikre foreningen. Jeg tror på, at dette vil gøre foreningen stærkere og mere slagkraftig,« siger Steffen Bager. Han ser nu frem til sammen med Hovedbestyrelsen og medlemmerne i fællesskab at implementere resultatet. Læs pressemeddelelse på www.farmaceutforeningen.dk --- Lægemiddelstyrelsen vil have flere indberetninger om bivirkninger Lægemiddelstyrelsen er gået i gang med at teste nye og nemmere metoder til at indberette bivirkninger, skrev Politiken i fredags. Det skyldes, at både lægerne og Forbrugerrådet mener, at det er for besværligt at indberette bivirkninger. Derfor undlader mange at gøre det. Lægemiddelstyrelsen ønsker, at alle indberetter de bivirkninger, der opdages og for at sikre dette, er de nu i gang med at teste nye indberetningsskemaer. De forventes at være klar i begyndelsen af 2007. I Forbrugerrådet mener man, at de manglende indberetninger fra borgerne skyldes, at mange slet ikke er klar over, at de selv kan indberette bivirkninger. Hos lægerne er problemet ifølge Praktiserende Lægers Organisation, at det er alt for besværligt at indberette bivirkninger, og at lægerne ikke får nogen direkte tilbagemelding på indberetningen. Dette skyldes, at Bivirkningsnævnet er nedlagt, og at bivirkningerne i dag sendes direkte til medicinalfirmaerne, som selv har ansvaret for at lægemidlerne er sikre. --- Danskere presset til at deltage i medicinske forsøg Omkring 5.000 danskere har inden for det sidste år følt sig presset til at deltage i medicinske forsøg, skriver MetroXpress torsdag. Tallene kommer fra en undersøgelse udført af Statens Institut for Folkesundhed, og undersøgelsen viser samtidig, at cirka 3.000 patienter har deltaget i forsøg uden at få noget at vide om det før sent i forløbet. De fleste af patienterne var langtidssyge, og forsøgene har blandt andet skulle afdække virkningerne af ny medicin. Undersøgelsen understreger, ifølge professor Mette Rasmussen, formand for Den Videnskabsetiske Komité for København og Frederiksberg Kommune, vigtigheden af, at man informerer patienter korrekt. Hun udtaler, at det er vigtigt, at læger og forskere ikke udnytter, at mennesker er viljemæssigt svage, når de er hos lægen og på hospitalet. --- Malaria hjælper HIV med at slå ihjel Amerikanske forskere mener, at malaria hjælper til at sprede Human Immunodeficiency Virus (HIV) i Afrika, skriver Berlingske Tidende fredag. Det skyldes, at forekomsten af HIV i blodet hos en HIV-smittet patient er op til ti gange større, hvis personen samtidig er smittet med malaria. Det forhøjer risikoen for, at personen smitter andre med HIV. På samme tid nedbryder HIV immunforsvaret, som derfor har svært ved at bekæmpe malaria, hvis HIV-smittede udsættes for smitte. Derfor lider mange HIV-smittede også af malaria. I Afrika syd for Sahara slår HIV og malaria hvert år fire millioner mennesker ihjel tilsammen. De amerikanske forskere har studeret 200.000 indbyggere i Kisumu i Kenya, og her har de fundet frem til sammenhængen mellem HIV og malaria. De mener, at malaria er skyld i fem procent af alle tilfælde af HIV, mens HIV er skyld i ti procent af tilfældene af malaria. De mener derfor, at sundhedsmyndighederne bør begynde at behandle HIV og malaria sammen. --- Lægemiddelstyrelsen udgiver rapport om generisk ordination Lægemiddelstyrelsen udgav onsdag en rapport om fordele og ulemper ved generisk ordination.. Ifølge rapporten er det en udbredt opfattelse, at generisk ordination medfører patientsikkerhedsmæssige fordele i form af mindre risiko for fejl- og dobbeltmedicinering samt mindre forvirring blandt medicinbrugerne, men at dette ikke er videnskabeligt bevist. Samtidig er der ingen direkte økonomiske fordele forbundet med generisk ordination, da den økonomiske gevinst for samfundet ligger i anvendelsen af billige generika frem for dyre originalpræparater. Denne gevinst hentes allerede hjem via ordningen med generisk substitution på apotekerne. Til gengæld kan det være tidsbesparende for den enkelte læge at bruge generisk ordination, da han ikke skal vælge et specifikt produkt, men blot et indholdsstof og en dosis. Indførelsen af generisk substitution vil betyde, at der skal udvikles IT-systemer, og at sundhedspersonalet skal uddannes, hvilket vil føre til nogle initiale omkomtninger. Samtidig skal mærkningen af lægemiddelpakningerne ændres, så det generiske navn får en mere fremtrædende plads end i dag, hvor handelsnavnet dominerer. Dette kræver en regelændring, og det er tvivlsomt, om en sådan ændring kan fastsættes nationalt, eller den skal fastsættes for hele EU. På baggrund af alt dette vil Lægemiddelstyrelsen ikke anbefale at der indføres generisk ordination. Læs hele rapporten på www.laegemiddelstyrelsen.dk --- Lægerne har ikke tid til klinisk forskning Den kliniske forskning i Danmark er under pres, skriver Lægemiddelindustriforeningen (Lif) tirsdag. Politiske krav om øget effektivitet og behandling af flere patienter gør det svært for lægerne at finde tid til at forske sideløbende med patientbehandlingen. Det er problematisk, fordi man ved klinisk forskning vurderer nye behandlinger og nye lægemidler. Det vil sige, at klinisk forskning er grundlaget for fremtidens behandling. Den kommende formand for Statens Forskningsråd for Sundhed og Sygdom, professor doctor medicinae Lars Fugger, ønsker derfor øget opmærksomhed på forskningen på landets sygehuse: »Det er vigtigt at forstå, at klinisk forskning ikke bare er avanceret forskning i Elfenbenstårnet - det er regulær omsætning af forskningsresultater til daglig patientnær behandling. I Forskningsrådet er vi blevet opmærksomme på, at den kliniske forskning ikke er så stærk, som man kunne ønske sig. Denne erkendelse betyder, at Forskningsrådet i de kommende år vil indtage en mere aktiv rolle som katalysator for den kliniske forskning.« Forskningsrådet vil også se på, om tilrettelæggelsen af forskningen kan gøres bedre, så de mange læger med interesse for at yde en forskningsindsats får de bedste muligheder. Forskningsrådet vil blandt andet gøre en indsats for, at der indføres dele-stillinger for kliniske arbejdende læger, sådan så de kan bruge halvdelen af deres arbejdstid på forskning. Samtidig ønsker de ansættelse af forskningssygeplejersker og kliniske assistenter. --- Hospitalsforskere skal skabe vækst i hovedstaden Forskerne på hospitalerne i hovedstaden får fremover hjælp til at søge penge og starte nye virksomheder, skriver Ingeniøren onsdag. Dermed kan forskerne koncentrere sig om det, de brænder for, nemlig forskningen. Den nye taskforce skal hjælpe forskerne i deres samarbejde med erhvervslivet, patenteringen og nyttiggørelsen af opfindelserne; og med at søge penge fra nationale forskningspuljer og EU såvel som private investorer. Region Hovedstaden håber på denne måde at hjælpe hospitalsforskningen til at skabe bedre behandling, at styrke kvaliteten af forskningen og at generere nye arbejdspladser. ----- NYT OM LÆGEMIDLER: Antidepressiva både øger og nedsætter selvmordsrisiko Brugen af antidepressiv medicin hos unge under 25 år øger antallet af selvmordsforsøg, skriver Dato onsdag. Antallet af selvmordsforsøg og selvmordstruende adfærd øges ifølge en undersøgelse fra det amerikanske Food and Drug Administration (FDA) med mere end 50 procent. Samtidig har finske forskere fundet ud af, at selvom den selvmordstruende adfærd forhøjes, så nedsættes risikoen for, at patienten gennemfører selvmordet. Dette skyldes muligvis, at patienter på antidepressiv medicin ikke har tendens til voldsomme selvmord som for eksempel hængning. Rosiglitazon forebygger forværring af type 2 diabetes bedre end Metformin Rosiglitazon har vist sig at forlænge den tid, hvor type 2 diabetes er velkontrolleret ved monoterapi, skrev Läkemedelsvärlden sidste torsdag. Resultatet er fra det såkaldte ADOPT-studie, hvis resultater publiceres i sidste uges New England Journal of Medicine. Det viser, at de type 2 diabetikere, som blev behandlet udelukkende med rosiglitazon umiddelbart efter, at man havde opdaget deres sygdom, havde 32 procent mindre risiko for, at terapien mislykkedes end de type 2 diabetikere, som blev behandlet udelukkende med metformin. Professor ved Akademiska sjukhuset i Uppsala, Christian Berne, forventer dog ikke, at klinisk praksis ændres lige med det samme, da der er brug for flere resultater, hvad angår primærprævention, og fordi præparatet er mindst ti gange så dyrt som metformin. Læs hele historien på www.lakemedelsvarlden.nu Ny oral antikoagulant lige så effektiv som injektionsterapi Det tyske Ingelheim har udviklet en ny antikoagulant til brug efter udskiftning af knæ, skriver firmaet i en pressemeddelelse mandag. Stoffet mindsker risikoen for dannelse af blodpropper efter operationen ved at hæmme thrombin. Det indgives som kapsler og virker lige så godt som den injektionsterapi med lavmolekylært heparin, man har brugt hidtil. Stoffet forventes at mindske den hospitalstid og de ressourcer, der skal bruges på efterbehandlingen af patienten, da dosis ikke skal vægtreguleres, og der ikke er brug for monitorering af koagulation i patienten. Unge dropper astmamedicin Teenagere tager ikke altid deres astmamedicin som de skal, viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet ifølge Urban tirsdag. Det skyldes primært, at de gerne vil være ligesom alle andre, og at de gør oprør mod deres forældre. Undersøgelsen er udført over 25 år på 300 personer, og det viste sig, at en tredjedel af teenagerne i en periode holdt op med at tage deres astmamedicin. Dette hænger godt sammen med udenlandske studier, som viser, at teenagere er langt overrepræsenteret blandt astmadødsfald, da manglende brug af medicinen i værste fald kan føre til dødsfald. Kræftvaccine får ikke tilskud Den første vaccine mod livmoderhalskræft får intet offentligt tilskud, skrev Berlingske Tidende sidste torsdag. Det betyder at prisen på en vaccine bliver 3.500 kroner, mens den ville have været på 1.200 kroner, hvis det offentlige gav tilskud. Afgørelsen skyldes at Medicintilskudsnævnet ikke mener, at der er tilstrækkelig viden om, hvem det vil være omkostningseffektivt at vaccinere. Samtidig overvejer Sundhedsstyrelsen, om vaccinen skal være en del af børnevaccinationsprogrammet. Hvis den bliver det, vil Medicintilskudsnævnet måske overveje at tage sagen op igen. --- AKTUELT PÅ JOBBET: Sæt dit overarbejde i banken To arbejdsmarkedsforskere foreslog mandag i Politiken at indføre en ny model for arbejdstid. Med den vil alt arbejde over 30 eller 32 timer om ugen være overarbejde, som kan spares op i en national timebank. Herfra kan vi så trække timer til rejser, barselsorlov, nedsat arbejdstid og ferie, når vi har brug for det. På denne måde mener forskerne, at vi kan opnå bedre balance mellem arbejds- og privatliv. Forslaget har fået en blandet modtagelse, idet arbejdsgiverne frygter, at den vil få danskerne til at arbejde mindre, end de gør i dag. Fagbevægelsen er klar til at diskutere modellen. ----- PRESSEN KORT... Socialdemokrater ønsker bagatelgrænse for medicintilskudsreglerne Socialdemokraterne ønsker at mindske antallet af medicinskift, skriver Politiken tirsdag. Dette skal ske ved at indføre en bagatelgrænse for, hvornår kunden skal skifte præparat for at opnå fuldt medicintilskud. Forslaget begrundes med, at færre medicinskift kan føre til færre fejlmedicineringer. Det vil i sidste ende spare samfundet for penge. Bagatelgrænsen vil betyde, at lægemidler, der koster højst fem kroner mere end det billigste lægemiddel, får fuldt tilskud, hvis lægemidlet koster under 100 kroner; at lægemidler, der koster højst fem procent mere end det billigste lægemiddel, får fuldt tilskud, hvis lægemidlet koster mellem 100 og 400 kroner; og at lægemidler, der koster højst 20 procent mere end det billigste lægemiddel, får fuldt tilskud hvis det billigste lægemiddel koster over 400 kroner. Forslaget har ikke opnået flertal i folketinget, da folketinget mener, at udgifterne forbundet med en sådan bagatelgrænse vil være for store. Salget af fortrydelsespiller boomer i december I december sælger apotekerne 11 procent flere fortrydelsespiller end i årets øvrige måneder, skriver Apotekerforeningen torsdag. På landets døgnapoteker sælges mest nødprævention om søndagen, mens apoteker med normal åbningstid sælger næsten hver tredje pakke om mandagen. Salget på mandage i december ligger 25 procent over det normale salg på mandage. Også 2. januar er salget stort, her solgte apotekerne sidste år 65 procent flere fortrydelsespiller end på en almindelig mandag. Alt dette sker samtidig med at Berlingske Tidende onsdag i sidste uge kunne fortælle, at salget af potenspiller stiger i december Lugtesansen bygger på vibrationer Engelske forskere mener, at lugtesansen bygger på vibrationer frem for molekylbinding, skriver Berlingske Tidende lørdag. De mener hermed at kunne forklare, hvorfor stoffer med forskellig molekylstørrelse kan dufte ens, hvilket tidligere teorier ikke har kunnet forklare. Forskerne har opstillet en model, der ligesom tidligere modeller bygger på at molekylerne sætter sig i en "lomme" i en receptor i lugtepitelet. Forskellen er blot, at de engelske forskere mener, at molekylet herefter anslås af en elektron, som springer fra receptorvæggen. Herved begynder molekylet at vibrere, og den resonansfrekvens, det udsender, udgør det nervesignal, som gør hjernen i stand til at skelne forskellige duftstoffer fra hinanden. Forskerne begrunder derfor det, at stoffer med forskellig størrelse kan lugte ens, med, at de vibrerer med samme resonansfrekvens. Gates Fond giver 83,5 millioner USD til kampen mod malaria Bill og Melinda Gates Fond annoncerede mandag, at den vil give 83,5 millioner USD til kampen mod malaria. Pengene skal bruges til øget adgang til myggenet, behandling og andre foranstaltninger, som kan hjælpe til at kontrollere malaria, hurtig research for vacciner og andre nye metoder til at forebygge malaria og øget globalt forsvar mod sygdommen. Donationen kommer i forbindelse med, at der afholdes topmøde om malaria i Det hvide Hus, hvor nye muligheder for at bekæmpe malaria internationalt skal diskuteres af politiske ledere, videnskabsfolk og advokater. Melinda Gates vil på topmødet begrunde donationen med, at når malaria ikke får lov til at brede sig i USA, skal sygdommen heller ikke have lov at florere i resten af verden. ----- MEDDELELSE FRA DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET Opstart af nyt hold på MDM-uddannelsen - tilmeld dig inden 1. marts 2007 Danmarks Farmaceutiske Universitet byder igen nye studerende velkomne på Master of Drug Management-uddannelsen. Hvis du tilmelder dig inden 1. marts 2007, kan du følge et reguleret forløb, hvor alle obligatoriske fag udbydes over fem semestre. Det nye hold har start i maj 2007, men det er muligt allerede i februar 2007 at følge kurset Klinisk Farmaci og Farmakoterapi . Husk, at det er muligt for apoteksansatte farmaceuter at søge støtte til deltagelse i MDM-kurser fra Uddannelses- og Udviklingsfonden U2F. Ansøgningsfristen er 1. januar 2007. Du kan finde mere information på vores hjemmeside: www.dfuni.dk Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte mastersekretariatet på [email protected] ----- JOBANNONCE: Stenløse Apotek søger farmaceut Vi søger en fagligt engageret farmaceut i 130 - 160 timer pr. måned til tiltrædelse 1. februar eller efter aftale. Så har du lyst til at arbejde i et godt og velfungerende miljø, er det lige dig, vi har brug for. Læs hele stillingsopslaget på www.farmaceutforeningen.dk --- JOBANNONCE: Humlebæk Apotek - farmaceut søges Vi søger en farmaceut i fast fuldtidsstilling eller efter aftale. Arbejdet er primært på apoteksfilialen i Espergærde, men er dog også i Humlebæk og evt. som afløser på apoteksfilialen i Fredensborg. Læs hele annoncen på www.farmaceutforeningen.dk ---------- FREDAG FORMIDDAG er et ugentligt elektronisk nyhedsbrev fra Dansk Farmaceutforening med mere end 3.400 abonnenter Redaktion: Christian K. Thorsted (ansvarshavende redaktør), Bente Gade (redaktør), Birgitte Lysgaard, Tine S. Iversen, Michelle van Velthoven Pedersen, Bo Juul Aastrup, Helle Merete Arboe (skribenter), Connie Faaborg Nielsen (stillingsannoncer). Interesserede kan melde sig til (og fra) nyhedsbrevet via Farmaceutforeningens hjemmeside . Har du en god historie - eller har du en kommentar til forbedring af nyhedsbrevet? Så send en e-mail til redaktionen . Du er også velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til dit netværk af faglige kontakter. Dansk Farmaceutforening har 3.100 erhvervsaktive cand.pharm.er og humanbiologer som medlemmer. De er typisk ansat i lægemiddelindustrien (forskning, udvikling, formulering, registrering og marketing), på landets apoteker (som lægemiddeleksperter) samt i den offentlige sektor (hospitaler, Lægemiddelstyrelsen og Farmaceutisk Universitet). ----------