"Hjerteproblemerne kan løses på et halvt år"

INTERVIEW: De lange ventelister for hjertepatienter kan løses på et halvt år, siger næstformanden for Hjerteforeningen, Peter Clemmensen. Men der skal politisk velvilje til.
Hjerteforeningens næstformand, Peter Clemmensen, mener, at puklerne på hjerteområdet kan klares på et halvt år.
Hjerteforeningens næstformand, Peter Clemmensen, mener, at puklerne på hjerteområdet kan klares på et halvt år.Foto: Altinget.dk
Anders Heissel

I mange år har det ligget og ulmet på et acceptabelt niveau, men nu er læsset begyndt at tippe. Garantien passer i forhold til patienter, der er udredt og klar til operation, men den reelle ventetid til, at patienten bliver undersøgt, er grotesk høj og helt op til et halvt år.

Peter Clemmensen
Næstformand i Hjerteforeningen

Danske hjertepatienter kan vente i op til et halvt år på en forundersøgelse - med risiko for at dø inden. Men med en beskeden økonomisk håndsrækning kan ventelisterne fjernes på kort tid, siger næstformand i Hjerteforeningen, Peter Clemmensen, i et interview med Altinget.dk.

"Vi har set nogle faresignaler i det seneste år med de stigende ventelister. Og det er bekymrende. Men jeg er optimist, og da vi både har personalet og det nødvendige udstyr, kan det lade sig gøre at bringe ventelisterne ned i løbet af et halvt år. Blandt andet ved at få vores ansatte til at arbejde ekstra," siger Peter Clemmensen.

Behandlingsgarantien har presset
Hjerteområdet er netop skrevet ind som en del af regeringsgrundlaget, efter at området i løbet af efteråret kom i fokus. Ventelisterne steg og steg, blandt andet fordi behandlingsgarantien har presset sygehusene til at prioritere anderledes - men ikke til gavn for hjerteområdet.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024