S: Ret til genoptræning efter en uge
Anders Heissel
JournalistDer er stadig for mange patienter, der venter på genoptræning - både på den fysiske del og den generelle rehabilitering. Og det er ikke godt nok.
Jens Peter Vernersen
Sundhedsordfører for Socialdemokraterne
Når en patient er udskrevet fra hospitalet, skal der være en garanti for, at genoptræningen starter inden en uge. Og hvis kommunen ikke kan klare opgaven, kan patienten få genoptræningen gratis hos eksempelvis en privatpraktiserende fysioterapeut.
Det foreslår Socialdemokraternes sundhedsordfører Jens Peter Vernersen.
Ventetiden er frustrerende
"Der er stadig for mange patienter, der venter på genoptræning - både på den fysiske del og den generelle rehabilitering. Og det er ikke godt nok. Det er uacceptabelt, at man ikke kan vide sig sikker på at få genoptræning, hvis man har fået en blodprop eller har været ude for en ulykke," siger Jens Peter Vernersen.