Ny kampagne skal skaffe flere organdonorer

KORT NYT: Har du taget stilling til, om du vil være organdonor? En ny kampagne fra Sundhedstyrelsen og Transplantationsgruppen beder danskerne om at registrere deres holdning.

På en ny hjemmeside er det nu muligt at give sin holdning til kende. Man kan svare ja eller nej, eller give begrænset eller betinget tilladelse. 

"Du kan altid ændre din registrering senere. Om du vælger det ene eller det andet er helt din egen beslutning. Og alle grunde er lige gode. Det vigtigste er, at du tager stilling - ikke mindst for dine kæres skyld. De risikerer at stå med den svære beslutning, hvis du ikke har taget den selv," fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.  

I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens nærmeste har givet tilladelse. Alle over 18 år kan selv bestemme, om de vil tillade transplantation af deres organer i tilfælde af hjernedød.

Har man ikke taget stilling eller undladt at meddele beslutningen skriftligt eller mundtligt, skal de pårørende i givet fald sige ja eller nej. Ved skriftlig donortilmelding kan de pårørende ikke ændre på beslutningen, med mindre man ønsker, at de skal kunne gøre det. Dette skal så afkrydses særskilt på donorkortet eller på tilmeldingen til Donorregistret.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024