Patientklagenævnet - hvad skal vi opnå?

Af Torben Mogensen
Lægelig direktør Hvidovnre Hospital

At en nybagt mor dør på et sygehus i Danmark, er grusomt - men heldigvis en sjælden begivenhed, så når det sker, er familien naturligvis oprørt. Ifølge avisudklip og afskrift af dommen er dødsårsagen blødning. Kan en patient dø af blødning i dagens Danmark og hvor ligger ansvaret?

Den involverede læge og sygeplejerske bliver frifundet af retten - heldigvis. Det gør dog ikke familien mindre vred på systemet - tværtimod.

Fejl et andet sted
Hvorfor går det sådan i mange tilfælde? Der bliver ikke fundet fejlbehandling i patientklagenævnet, selvom patienterne og de pårørende finder behandlingen helt utilfredsstillende?

Svaret ligger i den måde vi betragter fejl på. Hvis der er sket en fejl, må der også være en person (læge eller sygeplejerske), der har begået en fejl. Fejl kan ikke begås af systemer. Problemet er, at det er et helt forkert standpunkt. Det er klart, at den enkelte læge kan begå fejl, der skal påtales. I betragtning af hvor få patienter, der får ret når de klager til patientklagenævnet, er det åbenlyst andre forhold end en enkelt læges fejl, der er årsagen, at patienterne ikke oplever at få den behandling, de med rette kan forvente.

Hvis man skal sikre en bedre patientbehandling, skal det kommende patientklagesystem kunne bedømme hele forløb som acceptable eller ej. Organisationer og ledelser må kunne stilles til ansvar for den prioritering, der bliver foretaget, og som har stor indflydelse på lægerne og sygeplejerskernes arbejdsforhold. Langt de fleste fejl sker i komplekse systemer og ikke fordi behandlerne er dårlige.

Torben Mogensen
Lægelig direktør Hvidovre Hospital

Hvis vi går tilbage til den sag jeg omtalte i starten, så sidder jeg - der kun kender sagen fra pressen og doms afskriften - tilbage med mange spørgsmål, der ikke blev taget stilling til - spørgsmål, der er rettet mod organisationen og ikke de enkelte behandlere.

• Hvorfor lå patienten som havde en hjertesygdom og som var i antikoagulationsbehandling på et mindre sygehus? Den slags patienter er ikke almindelige. Skyldes det, at afdelingen mente, at den kunne tage vare på patienten, eller skyldes det, at specialafdelingen ikke ønskede at behandle patienten? Hvem har ansvaret for den problematik?

• Hvorfor lå patienten på en almindelig afdeling, frem for at ligge på et sted med mere observation? Skyldes det pladsproblemer, eller hospitalets vejledninger? Hvem har i givet fald ansvaret for det?

Denne sag er ikke speciel. Der er rigtigt mange lignede historier. Pressen og politikerne går efter den enkelte læge, mens jeg tænker på de systemer, der ligger bag den enkelte læges handlinger.

Hvis man skal sikre en bedre patientbehandling, skal det kommende patientklagesystem kunne bedømme hele forløb som acceptable eller ej. Organisationer og ledelser må kunne stilles til ansvar for den prioritering, der bliver foretaget, og som har stor indflydelse på lægerne og sygeplejerskernes arbejdsforhold. Langt de fleste fejl sker i komplekse systemer og ikke fordi behandlerne er dårlige.

Hvis ikke vi flytter patientklagenævnets fokus væk fra den enkelte behandler, og retter den mod de organisationer, der behandler patienterne, vil de frustrationer og den vrede vi kender så godt i dag ikke forsvinde.