Useriøst, at private opererer kræft

NYHED: Formanden for Kræftens Bekæmpelse er ikke begejstret for, at de private sygehuse er begyndt at operere kræft. Han mener dog, at selvjustits vil ende operationerne.
Foto: colourbox.com
Maria Dalby

Jeg tror, at lægerne vil afholde sig fra operationerne. Deres lægefaglige etik vil vinde over profitten.

Frede Olesen
Formand for Kræftens Bekæmpelse
Privathospitalerne skal ikke operere kræft. Så kontant er meldingen fra Kræftens Bekæmpelses formand.

"Det er helt uacceptabelt, at de opererer uden den nødvendige kapacitet. Nu har vi kæmpet i tyve år for at få centraliseret kræftkirurgien. Og det har givet gode resultater med både tyktarms- og endetarmskræft. Derfor er det en skam at se, at det er foregået," siger Frede Olesen.

For få operationer
Dagens Medicin skrev for nyligt om, at privathospitaler tilbyder kræftoperationer. Hamlet tilbyder operationer af kræft i både tyktarm og endetarm. En kræftform, som er meget vanskelig at operere. Sundhedsstyrelsen har stillet en række krav til kræftafdelingerne, blandt andet skal der fortages 60 endetarmsoperationer om året for at opretholde den nødvendige erfaring. Hamlet opererede kun tre tilfælde i 2005.

"Det handler jo ikke blot om selve kirurgen, men hele teamet rundt om operationen. Det er fint, at folk kan få fjernet et modermærke med kræft på et privathospital, men det er essentielt for den danske kræftbehandling, at vi samler erfaringen og kapaciteten på få enheder," siger Frede Olesen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024