Kommunerne skal også investere i sundhed

Af Grete Christensen,
Formand, Dansk Sygeplejeråd 

Så fik KL overstået sit topmøde i Aalborg, og kommunerne fik en ny førstemand i socialdemokraten Jan Trøjborg, borgmester i Horsens og tidligere minister. Der var mange spændende temaer i spil på det kommunale topmøde, men de blev alle overskygget af en enkelt dagsorden:

Finansministerens udmelding om, at det kommunale Danmark kan spare 10 mia. kroner ved at lære af de billigste kommuner. Det lyder ganske besnærende. Men virkelighedens verden er lidt mere kompleks.

Billigst er ikke altid bedst 
Selvfølgelig kan kommunerne lære af hinanden, og det skal de også, bl.a. når det handler om at mindske bureaukratiet. Men når det kommer til det kommunale sundhedsvæsen, er billigst ikke altid det samme som bedst.

Selvfølgelig kan kommunerne lære af hinanden, og det skal de også, bl.a. når det handler om at mindske bureaukratiet. Men når det kommer til det kommunale sundhedsvæsen, er billigst ikke altid det samme som bedst.

Grete Christensen
Formand i Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet

De kommuner, der bruger færrest penge på sundhed lige nu, kan meget vel ende med at få de største udgifter til syge borgere i form af hospitalsindlæggelser, genindlæggelser, hjemmesygepleje og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Omvendt bidrager de kommuner, som investerer i bedre sundhedstilbud i form af veluddannede hjemmesygeplejersker, patientrettet forebyggelse og sundhedscentre til et samlet set mere effektivt og på sigt billigere sundhedsvæsen.  

Sundhedstilbud er en investering i fremtiden, og besparelser på sundhed på kort sigt kan med andre ord blive rigtig dyre i længden. Og derfor kan det på sigt blive en særdeles farlig sejlads, finansministeren forsøger at sende kommunerne og sundhedsvæsenet ud på.

Det kommunales rolle i sundhedsvæsenet
Ser vi på det samlede sundhedsvæsen, er de kommunale sundhedstilbud en vigtig brik. Men det er desværre også en brik, som ikke er faldet helt på plads endnu efter kommunalreformen.                                                                                        

Der sker mange spændende tiltag i kommunerne i disse år. Det mærker jeg helt tydeligt, hver gang jeg besøger sygeplejerskernes og sundhedsplejerskernes arbejdspladser i kommunerne.

Problemet er, at de gode erfaringer fra en kommune ofte ikke er spredt ud til andre kommuner. Tre år efter kommunalreformen trådte i kraft, er der mange kommuner, som ikke har fundet sine ben på sundhedsområdet.

Der mangler nære sundhedstilbud, som kan forhindre, at ældre medicinske patienter bliver genindlagt på sygehusene.

Der mangler sundhedstilbud, som kan sikre, at kronisk syge lærer at mestre egen sygdom og medvirke til, at færre borgere får en folkesygdom. Og så mangler der et systematisk fokus på betydningen af veluddannede sundhedsprofessionelle i stedet for den afprofessionalisering, vi oplever i dag. 

Investeringer skal løfte udfordringerne
Det hænger dårligt sammen med, at udfordringerne tårner sig op. Antallet af kronisk syge stiger markant.

Der bliver flere ældre - og opgaveflytningen fra det regionale sundhedsvæsen til kommunerne vil tage endnu mere fart i den kommende tid. Det handler dels om, at hospitalerne skal koncentrere sig om de komplekse behandlinger, og fordi accelererede forløb på hospitalerne på mange måder er hensigtsmæssige.

Men det handler naturligvis også om, at regionerne netop nu skærer helt ind til benet på grund af deres elendige økonomi. Det skal det kommunale sundhedsvæsen være forberedt på.  

Derfor er der ikke nogen vej udenom: Kommunerne skal investere mere i sundhed - ikke mindre. Den opfordring gælder ikke kun finansministeren, men også kommunalpolitikerne, der har sovet i timen, når det kommer til at opbygge bedre lokale sundhedstilbud. Nu er det på tide, at de for alvor kommer ind i kampen og erkender, at et stærkt, kommunalt sundhedsvæsen er en investering i fremtiden.