Debat

Brugerbetaling og reformer

DEBAT: Der er behov for at tage et opgør med tabuemnet brugerbetaling, hvis den offentlige sundhedsvæsen fortsat skal være af høj kvalitet, skriver Mike Legarth (K).
Den konservative Mike Legarth (K) slår til lyd for mere brugerbetaling samtidig med velfærdsreformer.
Den konservative Mike Legarth (K) slår til lyd for mere brugerbetaling samtidig med velfærdsreformer.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal turde tage debatten, hvis vi i fremtiden skal finde finansieringen til vores velfærdssamfund.

Mike Legarth (K)
Skatteordfører

Af Mike Legarth (K),
skatteordfører

Jeg tror, mange undrer sig over, at en rodbehandling foregår for egen regning - altimens et lægebesøg er 100 pct. omkostningsfrit. Jeg vil vove den påstand, at de fleste af os har råd til at betale 70 kr for en halv times konsultation hos lægen. Og selvfølgelig skal der tages højde for, om man tilhører en udsat gruppe - og dermed have kompensation.
 
Sverige og Norge har taget hul på tabuemnet brugerbetaling, ja man har endda gjort noget ved det. Svenskerne betaler eksempelvis selv for kosten i forbindelse med en hospitalsindlæggelse. I Norge koster det 150 kroner at besøge en praktiserende læge.
 
For at betalingen ikke skal ramme urimeligt hårdt, kan der samtidig indføres et maksimalt loft på, hvor meget brugerbetalingen kan udgøre af en persons indkomst. Og endelig er det værd at understrege, at indtægterne fra brugerbetalingen naturligvis skal sendes tilbage til borgerne i form af skattelettelser, så vi kan motivere alle hårdtarbejdende til at gøre en ekstra indsats.
 
Ældre og ældre befolkning
Der er ingen tvivl om, at hvis vi i fremtiden skal have et bæredygtigt og holdbart sundhedsvæsen af høj kvalitet, så kommer vi ikke udenom at tage stilling til, hvordan vi tackler den udfordring, at vi i løbet af de næste 10 år får en aldrende befolkning.

I løbet af det næste tiår bliver der yderligere 200.000 +64-årige. Den potentielt erhvervsaktive del af befolkningen falder. Samtidig stiger middellevetiden årligt med mindst 0,2 - 0,3 år. Dette er robuste prognoser, der ikke blot kan viftes til side. Dette betyder, at der er flere, der får behov for behandling og i længere tid - ikke mindst i sundhedssektoren.
 
Vi skal turde tage debatten, hvis vi i fremtiden skal finde finansieringen til vores velfærdssamfund. Brugerbetaling er en mulighed, men også via et solidt reformarbejde kan vi skabe en sund og tiltrængt vækst. I anbefalingerne fra Vækstforum indgår også en hurtig afskaffelse af efterlønnen og lavere skat på arbejde. De mange gode forslag og positive elementer i Vækstforums anbefalinger vil vi derfor arbejde for, så vi kan styrke væksten i Danmark.
 
Reformer nødvendige
Vi skal fortsat være et land med høj vækst, stor velstand og god velfærd. Derfor skal vi gennemføre reformer i den offentlige sektor, der frigør ressourcer og øger effektiviteten. Vi skal gennemføre reformer af arbejdsmarkedet, som sikrer et større arbejdsudbud og øger produktiviteten. På sigt skal det offentlige forbrug udgøre en mindre del af den samlede økonomi. Den private sektor skal fylde mere i samfundsøkonomien for at øge landets velstand. Derfor vil vi have vækst i de private virksomheder og ikke i de offentlige forvaltninger.

Regeringen er klar til at vise vejen med meget konkrete bud på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Hvad siger Villy og Helle? Vi venter stadig - og de 12 minutter er forlængst gået.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mike Legarth

Stifter, ejer og administrerende direktør i Connection Finans
diplomuddannelse i bestyrelsesarbejde, (INSEAD 2011), diplomuddannelse i ledelse, strategi og innovation (INSEAD 2010), politiassistent (København 1988), sergent (Livgarden 1982), delingsfører UN-Cypern (1981)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024