Apotekerforeningen: Løkke lader sig styre
Maria Dalby
JournalistSådan vurderer formanden for Danmarks Apotekerforening, Niels Kristensen, den prisaftale, som medicinindustrien netop har indgået med sundhedsministeren for de næste to år. Aftalen betyder nemlig, at medicinalproducenterne reelt får vetoret over for alle nye væsentlige tiltag på medicinområdet, mener Niels Kristensen i en kommentar til aftalen.
Prisen skal holdes nede
"Det er glimrende at holde medicinpriserne i kort snor, men aftalen risikerer at lamme alle forslag om bedre medicinanvendelse, som strider imod industriens interesser, fordi Lars Løkke Rasmussen ikke kan indføre nye initiativer inden for medicinområdet uden at spørge medicinindustrien om lov", siger han.
Apotekerforeningens formand undrer sig over, at sundhedsministeren for anden gang på en uge tilsidesætter hensynet til patienternes helbred.
Først er ministeren gået imod et forslag, der kan reducere antallet af medicinskift, derefter fastlåser han medicinområdet og giver industrien vetoret. Men det formanden frygter, er at patienterne bliver de store tabere, bl.a. fordi indførelsen af generisk ordination kan gå tabt.