Arbejdsgruppe skal sikre ældres medicinbehandling

Sundhedsministerens svar: Jeg har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra Lægemiddelstyrelsen og kan med udgangspunkt heri oplyse følgende:

Ældre har generelt flere helbredsmæssige problemer og anvender flere lægemidler end yngre. En undersøgelse lavet af Lægemiddelstyrelsen i 2003 viser, at ældre medicinbrugere i 2001 gennemsnitligt anvendte mellem 2 og 3 definerede døgndoser pr. dag og mellem 5 og 8 forskellige lægemiddelstoffer om året.

Både forbruget og antallet af lægemiddelstoffer er steget fra 1999 til 2001. Omkring 2/3 af alle ældre medicinbrugere har i løbet af et kalenderår en gang anvendt 3 eller flere lægemiddelstoffer inden for en måned. Dette kan indebære forskellige risikofaktorer, som jeg kort vil omtale.

For det første øges risikoen for polyfarmaci, det vil sige samtidig behandling med flere lægemidler og heraf følgende lægemiddelrelaterede problemer.

Ved behandling med flere lægemidler kan der endvidere opstå risiko for interaktion, dvs. at lægemidlerne forstærker eller svækker hinandens virkning el.lign. Hertil kommer risikoen for manglende compliance, dvs. patientens evne eller vilje til at følge en ordination. Her tænkes ikke alene på mængden af medicin, der skal være korrekt, men også tidspunktet for indtagelse og hvad den tages eller ikke tages sammen med.

De ældres eventuelle manglende evne til selv at administrere sin medicin kan føre til risiko for fejlmedicinering. Hjælp fra familiemedlemmer, plejehjemspersonale eller hjemmeplejen kan reducere risikoen under forudsætning af, at medicinhåndteringen i disse situationer sker korrekt.

Endvidere kan ældres lægemiddelrelaterede problemer have sammen hæng med bivirkninger. Det vides, at lægemidlernes virkning og nedbrydning i organismen er anderledes hos ældre end hos andre voksne, hvorfor dosering skal være anderledes (lavere) end sædvanlig voksendosis.

Dette skal indgå i lægens vurdering i forbindelse med ordination af lægemidler. Endelig kan nedsat syn eller svækket motorik give ældre vanskeligheder ved at anvende lægemidlet korrekt som følge af problemer med at få medicinen ud af emballagen eller læse doseringsetikken og indlægssedlen. Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at den nedsatte arbejdsgruppe om klinisk farmaci indtil nu har holdt 6 møder.

Der er ikke fastsat en dato for, hvornår arbejdsgruppen skal have færdiggjort sit arbejde, men det bliver tidligst i løbet af sommeren 2003. Det er desuden oplyst, at arbejdsgruppen har drøftet en række forhold af betydning for hensigtsmæssig lægemiddelanvendelse, herunder særlige forhold for ældre.

Da gruppen ikke har afsluttet sit arbejde, er det ikke muligt at redegøre for de forslag, gruppen vil fremsætte i sin rapport med henblik på bedre lægemiddelanvendelse i almindelighed og hos ældre i særdeleshed.

Jeg kan i forlængelse heraf tilføje, at der uafhængigt af arbejdsgruppens arbejde er taget flere andre initiativer, der bl.a. har til formål at styrke grundlaget for en forbedret indsats til at sikre ældre bedre vejledning og rådgivning vedrørende medicinforbrug.

Siden besvarelsen af spørgsmål nr. S 1471 har apotekerne således ved en ændring af apotekerloven fået til opgave at tilbyde dosisdispensering af lægemidler, hvilket kan føre til bedre og mere sikker lægemiddelbehandling hos ældre.

Derudover har regeringen fremsat lovforslag om den personlige elektroniske medicinprofil (PEM), der netop været til 1. behandling i Folketinget. Kerneindholdet i PEM, som er en oversigt over de lægemidler, patienten har fået udleveret inden for en nærmere angivet periode, vil i sig selv bedre mulighederne for større sikkerhed i ældres lægemiddelbehandling.

I første omgang vil PEM omfatte lægemidler udleveret efter recept på apotekerne. Oplysninger om ordinationer fra sygehusene vil komme til at indgå i en senere fase. Ved at tilkoble flere funktioner, f.eks. et modul, der kan vise mulige interaktioner eller give lægerne mulighed for at indlægge oplysninger om patienten, kan mulighederne for en sikrere lægemiddelbehandling forbedres yderligere.