13. maj 2003 kl. 10.45, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

B 81 om ret til fødselsforberedelse og jordemoder

Ingen forfatter

Dokumentation

Fremsat den 31. januar 2003 af Line Barfod (EL) og Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under fødslen samt ret til en efterfødselssamtale

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2003 at fremsætte lovforslag, der sikrer,

– at gravide har ret til at deltage i gratis fødselsforberedelse,

– at fødende har ret til at have en jordemoder til stede under hele fødselsforløbet, og

– at kvinder, der lige har født, har ret til en samtale med en jordemoder som opfølgning på fødselsforløbet.

Bemærkninger til forslaget

Dette forslag har til hensigt at sikre størst mulig tryghed og sikkerhed i forbindelse med fødsler.

Det følger i dag af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorg fra 1. juli 1998, at

»– Sundhedsfremmende undervisning og vejledning indgår som en integreret del både i de forebyggende helbredsundersøgelser og i fødsels- og forældreforberedelsen og er et nødvendigt led for at opnå formålet med svangreomsorgen.

– Flere forhold vil være afgørende for den fødendes oplevelse af tryghed i relation til selve fødslen. . . – tilliden til personalets kvalifikationer og muligheder som fødselshjælpere – den fødendes kontakt med personalet, specielt at hun kender og er tryg ved jordemoderen, og at denne er kontinuerligt til stede ved fødslen, så vidt det kan gennemføres.

– Jordemoderen, så vidt muligt fødselsjordemoderen, skal tilbyde at besøge kvinden på barselsafdelingen. Formålet er blandt andet at give moderen/forældrene mulighed for at tale om fødslens forløb.«

Men de gravide og fødende har ikke krav på at få tilbud om at gå til fødselsforberedelse, de har heller ikke krav på at have en jordemoder til stede under hele fødselsforløbet og på en samtale med en jordemoder som opfølgning på fødslen.

På baggrund af de sidste års nedprioriteringer af forholdene for de gravide og de fødende er det derfor forslagsstillernes opfattelse, at der nu er behov for at lovgive på dette område.

Ifølge Sundhedsstyrelsen ville mange komplikationer som for tidlig fødsel, indlæggelse under graviditeten og kejsersnit kunne undgås, hvis amterne gjorde mere ud af fødselsforberedelse og jordemoderbesøg. Desværre er tendensen i øjeblikket, at amterne sparer på netop fødselsforberedelse. Sundhedsstyrelsen ser det som et problem, at tilbuddet om forældre- og fødselsforberedelse er meget forskelligt også inden for samme amt. Desuden er den netværksskabelse, som kan foregå både ved forældre-fødselsforberedelse og gruppekonsultationer, vigtig i dag, hvor der ofte ikke er andre nybagte forældre i familien eller i bekendtskabskredsen, som man kan udveksle erfaringer med. (Notat vedrørende amternes implementering af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen oktober 2002). Der er tale om en kortsigtet økonomisk besparelse med alvorlige konsekvenser for mor og barn.

Fødeafdelingerne har ikke fået tilført ekstraressourcer fra 1½ mia. kr.-puljen. Indenrigs- og sundhedsministeren svarede på et spørgsmål om, hvorvidt de kunne få del i ekstra midler, at det kunne de, hvis de havde flere planlagte kejsersnit, jf. L 64, bilag 22 fra folketingsåret 2001-02, 2. samling. Nu er et af formålene med svangreomsorgen at forebygge komplikationer og sikre, at flest mulige kvinder kan føde normalt, så flere kejsersnit er ikke noget mål.

Travlhed på landets fødeafdelinger har siden 1995 været den direkte årsag til mindst syv dødfødsler, kunne man læse i forbrugerbladet Tænk+Test nr. 21 fra februar 2002. I to af tilfældene fik jordemoderen en påtale fra Patientklagenævnet for ikke at have udvist tilstrækkelig omhu, fordi hun havde haft tilsyn med flere fødende på én gang og derfor for sent opdagede alvorlige komplikationer. Arbejdsbelastningen blev hermed gjort til jordemoderens personlige problem. Det er helt uacceptabelt, at den fødende ikke automatisk er sikret ret til tilstedeværelse af en jordemoder under hele fødslen/opholdet på fødestuen.

Det kan have stor betydning for den fødendes indstilling til en senere fødsel, at hun føler, at hun er kommet godt ud af de forrige. En sådan følelse kan fremmes af en personlig samtale med en jordemoder om det konkrete fødselsforløb en af dagene efter fødslen. En sådan samtale kan jage mange misforståelser om fødslens forløb af vejen. En fødende kan meget nemt opfatte en fødselssituation som langt mere kritisk, end den egentlig var. Ligeledes kan man ikke forvente, at en fødende har opfattet alle jordemoderens og andres henvendelser til hende under fødslen. Derfor er der meget at hente ved at sikre, at alle efterfølgende får denne samtale, ikke mindst nu, hvor man leder med lys og lygte efter områder, der umiddelbart synes mindre vitale, og som man derfor kan skære ned på.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under fødslen samt ret til en efterfødselssamtale .

(Beslutningsforslag nr. B 81).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.