Bedre sundhed for børn og unge

For mange børn og unge lever for usundt. Derfor fremlægger regeringen udspillet ”Bedre sundhed for børn og unge”, som indeholder en række konkrete initiativer, der skal bidrage til at sikre, at børn og unge bliver sundere.
Claus Iversen
Dokumentation
For mange børn og unge lever for usundt. Derfor fremlægger regeringen i dag (onsdag, red.) udspillet ”Bedre sundhed for børn og unge”, som indeholder en række konkrete initiativer, der skal bidrage til at sikre, at børn og unge bliver sundere.

Som en del af udspillet lancererIndenrigs- og Sundhedsministeriet i dag hjemmesiden tjeksundheden.dk. Den skal inspirere børnehaver til at arbejde med sund mad og bevægelse i hverdagen. Regeringen vil også udvikle et ”sundhedstegn”, der er en frivillig mærkningsordning for de daginstitutioner, skoler og idrætshaller, som gør en særlig indsats for børn og unges sundhed.

”Hvis vi kan stimulere daginstitutioner, skoler, idrætsforeninger m.v. til i højere grad at sætte fokus på sundhed, er der meget at hente. Jo tidligere børnene får indarbejdet gode og sunde vaner, desto bedre”, siger Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, der tilføjer, at regeringen vil indføre en aldersgrænse på 16 år for salg af tobak og alkohol.

Desuden vil regeringen gøre det muligt for kommunerne at etablere frivillige madordninger i folkeskolen med fuld egenbetaling.

”Det vil være et værdifuldt servicetilbud til mange børnefamilier, uden at belaste den kommunale økonomi, hvilket er i tråd med regeringens holdning om, at skolemad først og fremmest er forældrenes ansvar”, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs, der henleder opmærksomheden på, at Undervisningsministeriet vil udsende en vejledning til samtlige landets skolebestyrelser om sund mad og mulighed for fysisk aktivitet i skoletiden.

Herudover vil ministeren for ligestilling som en del af udspillet sætte fokus på kønnenes betydning for de unges valg af sundheds­ad­færd gennem debatmateriale og konferencer.

”Vi kan lettere få de unge i tale, hvis vi ved, hvorfor henholdsvis drenge og piger ryger. Pi­ger­ne ryger måske for at tabe sig, og vi kan måske bedst få dem til at holde op, hvis de får at vide, at det giver rynker”, siger ministeren for ligestilling Henriette Kjær.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024