Bekendtgørelse af lov om kommunal indkomstskat

§ 1. Pligt til at svare kommunal indkomstskat påhviler enhver person, der er indkomstskattepligtig til staten efter § 1, jf. §§ 3-5, i lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (Kildeskat).

Stk. 2. Med hensyn til den kommunale skattepligts indtræden og ophør gælder reglerne om indtræden og ophør af indkomstskattepligt til staten, jf. afsnit II i loven om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.

Stk. 3. Skattepligtige personer svarer kommunal ejendomsværdiskat efter reglerne i lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

§ 2. Skattepligtige personer svarer for kalenderåret kommunal indkomstskat og kommunal ejendomsværdiskat til den kommune (skattekommunen), hvor de har bopæl eller i mangel af bopæl har ophold den 5. september forud for det pågældende kalenderår. Den, hvis tilstedeværelse i en kommune skyldes indkaldelse til militærtjeneste eller anbringelse i et sygehus, i en institution for sindslidende eller åndssvage eller i fængsel eller lignende, og som samtidig har bopæl i en anden kommune, svarer skat til denne anden kommune som skattekommune. Har en person i øvrigt samtidig bopæl i to eller flere kommuner, er hans skattekommune den af kommunerne, hvor han må anses for at have sin hovedbopæl. Indenrigs- og sundhedsministeren træffer i tvivlstilfælde den endelige administrative afgørelse med hensyn til spørgsmålet om, i hvilken kommune en person må anses for at have sin hovedbopæl.

Stk. 2. Skattepligtige personer, der gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her i landet, og som hverken har bopæl eller ophold i nogen kommune den 5. september forud for det pågældende kalenderår, svarer kommunal indkomstskat og kommunal ejendomsværdiskat til den kommune, der på denne dato nærmest må betragtes som deres hjemstedskommune. I tvivlstilfælde træffer indenrigs- og sundhedsministeren den endelige administrative afgørelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i en kommune, der mener, at den for en skatteyder udpegede skattekommune ikke er den rette, jf. stk. 1 og 2, kan, for så vidt angår personer, der var skattepligtige den 5. september forud for det pågældende kalenderår, inden den 1. marts i kalenderåret rejse indsigelse herimod. Ved indtræden af skattepligt efter stk. 6 kan indsigelse rejses 5 måneder efter skattepligtens indtræden. En skatteyder kan rejse tilsvarende indsigelse indtil 3 måneder efter, at der er givet ham underretning om, hvilken kommune der anses for hans skattekommune. Opnås der ikke enighed mellem kommunerne eller med skatteyderen om, hvilken kommune der skal anses for skattekommune, afgøres spørgsmålet af amtsrådet, såfremt kommunerne ligger inden for samme amtsrådskreds, ellers af indenrigs- og sundhedsministeren. En skatteyder kan indbringe sagen for domstolene inden for 6 måneder efter, at der er givet skatteyderen underretning om den administrative afgørelse.

Stk. 4. En skattepligtig person, der er omfattet af § 1, nr. 4, i lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), svarer for det eller de kalenderår, der følger efter udrejsen, i stedet for sædvanlig kommunal indkomstskat et skattebeløb, der fastsættes på grundlag af de regler, der gælder for beregningen af kommunal indkomstskat i Københavns Kommune. Hvis den pågældende er medlem af folkekirken, indgår også de regler, der gælder for beregningen af kirkelige afgifter i Københavns Kommune, i fastsættelsen af skattebeløbet, jf. dog stk. 5. Skattebeløbet tilfalder statskassen, idet der dog for det kalenderår, i hvilket tilbageflytning her til landet måtte finde sted, sker fordeling af skattebeløbet efter reglerne i nærværende lovs § 3. Såfremt tilbageflytning finder sted efter den 5. september, svares den kommunale indkomstskat for det følgende kalenderår til den kommune, hvor skatteyderen på tidspunktet for tilbageflytningen har den i § 2 nævnte tilknytning.

Stk. 5. En person fritages for den del af skattebeløbet efter stk. 4, der fastsættes på grundlag af de regler, der gælder for beregning af kirkelige afgifter i Københavns Kommune, når det dokumenteres, at den pågældende har forpligtet sig til at yde bidrag af mindst samme størrelse til en menighed under Dansk Kirke i Udlandet eller Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 6. Ved skattepligts indtræden i kalenderåret svarer skatteyderen kommunal indkomstskat og kommunal ejendomsværdiskat til den kommune, hvor han på tidspunktet for skattepligtens indtræden har den tilknytning, der er nævnt i denne paragraf. Indtræder skattepligten i tiden fra den 6. september til den 31. december, svares også den kommunale indkomstskat og kommunal ejendomsværdiskat for det følgende kalenderår til denne kommune.

Stk. 7. Er det ikke muligt efter foranstående bestemmelser at afgøre, til hvilken kommune en person skal svare kommunal indkomstskat og kommunal ejendomsværdiskat, svares skatten til den kommune, der nærmest må betragtes som den pågældendes hjemstedskommune. I tvivlstilfælde træffer indenrigs- og sundhedsministeren den endelige administrative afgørelse.

§ 3. Fraflytter en skatteyder skattekommunen, således at bopælen i denne kommune opgives, fordeler staten en andel af den kommunale indkomstskat og kommunal ejendomsværdiskat, der påhviler skatteyderen, til tilflytningskommunen. Dette gælder dog kun, hvis bopælen i tilflytningskommunen bevares i mindst 3 måneder.

Stk. 2. Andelen fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den periode, hvori skatteyderen ifølge oplysningerne i det centrale skatteyderregister (CSR) har haft bopæl i tilflytningskommunen, idet periodens varighed regnes fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter fraflytningen og indtil udgangen af det kvartal, hvori der eventuelt sker fraflytning. Varigheden regnes dog fra flyttedagen, hvis flytningen sker den første dag i et kvartal. Skal Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommune afgive en andel, afgives kun 60 pct. af andelen.

Stk. 3. Flytter skatteyderen fra tilflytningskommunen til en anden kommune end skattekommunen, skal også den nye tilflytningskommune have andel i kommuneskatten efter reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Fordelingen efter stk. 1-3 kan undlades, hvis det af administrative grunde findes uhensigtsmæssigt at foretage den.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om afregningen af de beløb, der tilkommer en andelsberettiget kommune.

§§ 3a og 4. (Ophævet)

§ 5. Kommunal indkomstskat beregnes på grundlag af den i henhold til personskatteloven opgjorte skattepligtige indkomst. Skatten nedsættes efter personskattelovens §§ 10-12, jf. til dels § 9.

Stk. 2 . Den indkomst, hvoraf kommunal indkomstskat beregnes, afrundes efter samme regler som gælder for afrunding af den indkomst, hvoraf skatten til staten beregnes.

Stk. 3. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode end et år, beregnes og svares indkomstskatten efter tilsvarende regler som fastsat for indkomstskatten til staten.

§ 6. Kommunal indkomstskat svares med en udskrivningsprocent, der fastsættes af kommunalbestyrelsen for det pågældende kalenderår, og som skal angive forholdet mellem på den ene side de beløb, der skal udskrives som kommunal indkomstskat, og på den anden side summen af de forventede skattepligtige indkomster reduceret med de beløb, hvoraf de i § 5, stk. 1, 2. pkt., nævnte nedsættelser skal beregnes (udskrivningsgrundlag). Fremkommer der ved beregningen af udskrivningsprocenten flere decimaler, forhøjes den første med 1, og de øvrige bortkastes.

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan enten selv skønne over udskrivningsgrundlaget og kommunal ejendomsværdiskat eller anvende et af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldt udskrivningsgrundlag og skøn over ejendomsværdiskat.

Stk. 2. Det af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag vedrører de selvangivne indkomster uden hensyn til senere ligningsmæssige ændringer. Det udmeldte udskrivningsgrundlag fastsættes ud fra en opgørelse af kommunens udskrivningsgrundlag for året 2 år forud for beregningsåret reguleret med en fremskrivningsprocent for udviklingen i det kommunale udskrivningsgrundlag. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om fremskrivningsgrundlaget for henholdsvis kommunernes og amtskommunernes udskrivningsgrundlag samt grundlag for opgørelse af skøn over kommunal ejendomsværdiskat. Indenrigs- og sundhedsministeren giver meddelelse om de udmeldte udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat senest den 1. juli i året forud for det indkomstår, de vedrører. Fremskrivningsprocenterne for kommunernes henholdsvis amtskommunernes udskrivningsgrundlag og for skøn over kommunal ejendomsværdiskat fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 3. For kommuner, der selv har skønnet over udskrivningsgrundlaget og kommunal ejendomsværdiskat, foretages afregning efter §§ 15, 16 og 16 b.

Stk. 4. For kommuner, der har anvendt det af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat, foretages afregning efter § 15 samt §§ 16 a og 16 b.

§ 8. (Ophævet)

§ 9. Personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e), i loven om opkrævning af indkomstskat for personer m.v., er pligtige at svare kommunal indkomstskat af samme indkomst, hvoraf der svares indkomstskat til staten. Tilsvarende gælder for personer, der oppebærer anden indkomst omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at personen vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A. Det samme gælder for personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra j, i nævnte lov, i det omfang de ikke beskattes efter reglerne i lovens § 48 C. I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. Skatten tilfalder den kommune, der skal foretage slutligningen for de pågældende personer.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren de nærmere regler for statskassens afregning med kommunerne af de dem i henhold til nærværende paragraf tilkommende beløb.

§ 10. Selskaber, foreninger og fonde m.v. svarer indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven.

Stk. 2. Den i § 23 i selskabsskatteloven og den i § 13 i fondsbeskatningsloven omhandlede kommunale andel af indkomstskatten med tillæg af eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling tilfalder den eller de kommuner, hvori selskabet, foreningen m.v. driver virksomhed den 1. april i kalenderåret efter indkomstsåret eller ved et forskudt indkomstår den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Sker beskatning efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 7, tilfalder andelen den eller de kommuner, hvori virksomheden er drevet.

Stk. 3. Virksomhed anses for drevet i den eller de kommuner, i hvilke selskabet, foreningen m.v. oppebærer indtægt af fast ejendom eller har selvstændige kontor-, forretnings- eller lagerlokaler med dér beskæftiget personale eller har selvstændige produktions- eller driftsanlæg. Virksomhed ved transport af personer eller gods på land anses dog alene drevet i den § 12, stk. 1, omhandlede kommune og virksomhed ved havfiskeri alene i den kommune, hvor vedkommende fartøj må anses for nærmest hjemmehørende. Såfremt den foran i stk. 2 omhandlede andel ikke overstiger 25.000 kr., anses virksomhed i alle tilfælde alene for drevet i den § 12, stk. 1, omhandlede kommune, og det samme gælder, såfremt ingen anden kommune efter foranstående bestemmelser kan komme i betragtning. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.

§ 11. Anses efter § 10, stk. 3, virksomhed for drevet i flere kommuner, fordeles medmindre de berettigede kommuner træffer anden aftale den i § 10, stk. 2, nævnte andel af indkomstskatten m.v. mellem kommunerne i det forhold, hvori nettoindtægten må anses for at være faldet i disse. Hvis en del af nettoindtægten hidrører fra virksomhed i udlandet, anses denne del at falde i de berettigede kommuner i samme forhold som den del af nettoindtægten, der hidrører fra virksomhed her i landet.

Stk. 2. Kan nettoindtægten i de enkelte kommuner ikke umiddelbart udledes af regnskabet, anses nettoindtægten som regel for at falde i disse i forhold til summen af de lønninger, herunder også tantiemer og overskudsandele, som i det sidst forløbne regnskabsår er blevet udbetalt til de ved virksomheden i hver af de pågældende kommuner beskæftigede personer. Nettoindtægten for banker og sparekasser fordeles i alle tilfælde mellem de berettigede kommuner efter lønningsreglen i 1. punktum, medmindre kommunerne træffer anden aftale. Vedrører virksomheden fast ejendom, der er beliggende i flere kommuner, fordeles nettoindtægten herfra dog som regel i forhold til ejendomsværdierne i de pågældende kommuner, og med hensyn til forsikringsforetagender anses nettoindtægten som regel for at falde i de enkelte kommuner i samme forhold som bruttopræmieindtægten.

Stk. 3. Dersom ingen af de nævnte fordelingsregler er anvendelige, og der ikke imellem kommunerne kan opnås enighed om fordelingen, fastsætter fordelingsnævnet, jf. § 12 a, i hvilket forhold nettoindtægten skal anses for at være faldet i de enkelte kommuner.

Stk. 4. Beløb på mindre end 3.000 kr., der efter stk. 1-3 tilkommer en kommune som andel af den kommunale andel af indkomstskatten efter § 10, stk. 2, afregnes dog ikke. Sådanne beløb tilfalder ubeskåret den kommune, der er nævnt i § 12, stk. 1. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.

§ 12. Det påhviler den kommune, hvor den juridiske person er hjemmehørende, at forestå opgørelsen af fordelingen i henhold til § 11 af den kommunale andel af indkomstskatten mellem de berettigede kommuner. Fordelingsnævnet, jf. § 12 a, kan bestemme, at en anden kommune, hvortil den pågældende virksomhed må anses for nærmere knyttet, skal forestå opgørelsen af fordelingen.

Stk. 2. De kommuner, der anser sig for berettigede til andel i skatten fra et selskab eller en forening m.v., skal inden udgangen af september måned i det kalenderår, der følger efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår inden udgangen af september måned i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, anmelde dette til den kommune, der er nævnt i stk. 1. Særskilt anmeldelse herom er dog ikke nødvendig, hvis der er indgivet anmeldelse med virkning for et tidligere indkomstår eller skatteår, og denne anmeldelse ikke senere er annulleret enten af kommunen selv eller af den kommune, der er nævnt i stk. 1. Er den kommune, der er nævnt i stk. 1, i øvrigt bekendt med, at vedkommende selskab eller forening m.v. i det pågældende indkomstår tillige har drevet en væsentlig del af sin virksomhed i andre kommuner, inddrages disse i fordelingen.

Stk. 3. Mener en kommune, at den med urette er holdt uden for fordelingen, eller at en anden kommune med urette er medtaget ved fordelingen, eller anser kommunen fordelingen for at være urigtig, kan spørgsmålet inden 3 måneder efter, at der givet meddelelse om fordelingsopgørelsen indbringes for fordelingsnævnet.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeriet fastsætter regler om afregningen af beløb til de berettigede kommuner, jf. stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om rentetillæg til beløb, der afregnes fra en kommune til en anden.

§ 12 a. Fordelingsnævnet træffer afgørelser i de sager, der er omhandlet i § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 2. punktum, og i § 12, stk. 3.

Stk. 2. Fordelingsnævnet består af 7 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen af indenrigs- og sundhedsministeren. Ministeren udpeger formanden. Af de øvrige medlemmer udpeges 4 efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 efter indstilling fra Københavns Kommunalbestyrelse og 1 efter indstilling fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte en forretningsorden for nævnet.

§ 13. Bestyrelser for selskaber, foreninger m.v. er pligtige på forlangende at give ligningsmyndigheden i den kommune, der foretager fordelingen, og fordelingsnævnet de oplysninger, der er nødvendige for fordelingens foretagelse. Vægrer nogen sig ved at efterkomme et sådant forlangende, kan indenrigs- og sundhedsministeren om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde. Bøderne, der tilfalder statskassen, kan inddrives ved udpantning.

§ 14. For opkrævning af kommunal indkomstskat af personer samt af de kirkelige afgifter gælder de i loven om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. indeholdte bestemmelser.

§ 15. Staten udbetaler til den enkelte kommune ved begyndelsen af hver måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal svare til en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne årsbudget udgør dens indtægt ved indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af personer.

§ 16. For kommuner, der selv har skønnet over udskrivningsgrundlaget og kommunal ejendomsværdiskat, foretages regulering efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udgør de kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter, der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen forskelsbeløbet til kommunen i året 3 år efter dette kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet med tillæg af efterreguleringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud for kalenderåret. Forskelsbeløbet inklusive eventuelt tillæg udbetales med en tredjedel hver den 1. i månederne januar, februar og marts.

Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter, der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang, et mindre beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, modregnes forskelsbeløbet over for kommunen i året 3 år efter det pågældende kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet med tillæg af efterreguleringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i året forud for det pågældende kalenderår tillagt 8 pct. Forskelsbeløbet inklusive eventuelt tillæg modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der tilkommer kommunen for månederne januar, februar og marts. En kommune kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det pågældende kalenderår til statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved beregning af forskelsbeløbet efter 1. pkt.

§ 16 a. For kommuner, der har anvendt det af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat, jf. § 7, foretages regulering efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. I året 3 år efter kalenderåret afregnes et beløb, der udgør forskellen mellem den kommunale indkomstskat og de kirkelige afgifter, der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb, der følger af ændringer i skatteansættelser, og den beregnede skat af de selvangivne indkomster, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt., for kalenderåret, fratrukket eventuelle forskudsbeløb efter stk. 3. Dette forskelsbeløb tillægges eller fratrækkes beløb, der er registreret vedrørende bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller beløb, der af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang. Beløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Beløbet tillægges henholdsvis modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der tilkommer kommunen for månederne januar, februar og marts.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan forlange i kalenderåret at få udbetalt et beløb til foreløbig dækning af ligningsprovenuet, jf. stk. 2. Beløbet udbetales sammen med beløb efter § 15, men medgår ikke i beregningen af udskrivningsprocenten, jf. § 6. Beløbet kan højst udgøre 1 procent af beløb efter § 15.

§ 16 b. Efter reglerne i stk. 2-7 foretages der regulering og afregning for alle kommuner.

Stk. 2. På grundlag af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj sker der igen afregning af kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter, ligeledes beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang siden 1. maj året før. De nævnte skattebeløb afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den 1. maj i det år, hvori slutskatten beregnes. Skattebeløbene inklusive tillæg afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende år. Medfører afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller uerholdelighed af skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v., efter § 61, stk. 3, i kildeskatteloven, at der foreligger udækkede beløb af en sådan restskat m.v., bærer den eller de kommuner, der er berettiget til kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat for det år, hvortil restskatten m.v. er overført, en forholdsmæssig anpart af tabet.

Stk. 3. Kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter, der endnu ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne vedrører, afregnes i det fjerde år efter det indkomstår, skatterne vedrører. Beløbene modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der tilkommer kommunen for månederne januar, februar og marts i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der inden den 1. maj efter reglerne i §§ 73 B og C i kildeskatteloven er bevilget henstand på grund af skyldnerens økonomiske forhold, eller der efter § 38, stk. 2, i skattestyrelsesloven er bevilget henstand i forbindelse med klage over skatteansættelser, eller når de kommunale inddrivelsesmyndigheder har bevilget henstand af længere varighed. Endvidere finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget under konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under offentligt skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse i det omfang skyldnerens restance for indkomståret overstiger er grundbeløb på 22.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr. førstkommende 1. maj, efter at den bevilgede henstand er udløbet eller bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende år. Told- og Skattestyrelsen kan for enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt, beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende, samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende år.

Stk. 4. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15, 16 og 16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Dette gælder, uanset at virksomhedsskatteprocenten er lavere end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtiges slutskatter. 1. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens § 22 b og indkomstudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 d.

Stk. 5. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15, 16 og 16 a over for kommunerne en andel af skat af aktieindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af den del af aktieindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 6. Afregning efter stk. 2-5 for et givet kalenderår foretages sidste gang i det år, der ligger 14 år efter kalenderåret.

Stk. 7. Afregning efter stk. 2 og 3 omfatter ikke beløb, der fremkommer til afregning som følge af, at staten helt eller delvis får medhold ved domstolene i sagerne om de såkaldte 10-mands-projekter, og at skattekrav, hvormed der er givet henstand under sagernes behandling i klagesystemet, må afgangsføres som uerholdelige. Det samme gælder beløb, der fremkommer til afregning som følge af, at staten helt eller delvis ikke får medhold ved domstolene i sagerne om disse 10-mands-projekter.

§ 17. Med hensyn til virkningerne af urigtig selvangivelse, pligten til rettidig indbetaling af kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter uanset klage over eller indsigelse imod indkomstansættelsen af skatte- og afgiftsbeløb, ydelse af rentegodtgørelse m.v. finder reglerne i statsskattelovgivningen tilsvarende anvendelse.

§ 17 a. Staten udbetaler i et budgetår til den enkelte kommune den kommunale andel af afgifter af pensionsordninger m.v., hvoraf kommunerne modtager en andel i henhold til lov om beskatning af pensionsordninger m.v., vedrørende indkomståret to år før budgetåret samt reguleringer vedrørende tidligere indkomstår.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte beløb afregnes med en tolvtedel i hver måned i budgetåret.

§ 17 b. (Ophævet)

§ 17 c. (Ophævet)

§ 17 d. Staten udbetaler i et budgetår til den enkelte kommune den kommunale andel af skat af aktieselskaber m.v. efter selskabsskatteloven og af fonde efter fondsbeskatningsloven vedrørende indkomståret tre år før budgetåret samt reguleringer vedrørende tidligere indkomstår.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte beløb afregnes med en tolvtedel i hver måned i budgetåret.

§ 18. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende lov.

§ 19. (Ikrafttrædelsesbestemmelse. Udeladt).

§ 20. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 460 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. (Udeladt)

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden   af §§ 2-7.