Bente Hyldahl Fogh ny lægedirektør

NYHED: Bente Hyldahl Fogh blev mandag udnævnt til ny direktør i Lægeforeningen. Den tidligere direktør for de praktisernede læger og medlem af Velfærdskommissionen træder nu endnu et skridt op ad stigen.
Lars Igum Rasmussen
Det er ikke alle direktører, der har holdninger. Men når man sidder som ét af medlemmerne i Velfærdskommissionen, er det ligesom påkrævet, at man kigger år ud i fremtiden og giver bud på en mere hensigtsmæssig indretning af velfærdssamfundet.

Og det gjorde Bente Hyldahl Fogh, nuværende direktør for de Praktiserende Lægers Organisation, der mandag officielt blev udnævnt som direktør i Den Almindelige Danske Lægeforening per 1. april.

Stik imod hvad alle landets læger mener repræsenteret ved Lægeforenings formand, Jens Winther Jensen og de praktiserende lægers formand, Michael Dupont, så turde Bente Hyldahl Fogh tage det kontroversielle standpunkt - at indretningen af, hvor danskerne betaler en skilling for sundhedsydelser, og hvor de ikke gør, er uhensigtsmæssig.

Hun slog sammen med Velfærdskommissionen til lyd for, at der bør indføres brugerbetaling på lægelige ydelser som besøg hos den praktiserende læge og ved indlæggelser på hospitalerne, hvilket er normalt i de andre nordiske lande.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024