Boliger skal radonsikres

Spørgsmål S 2741: Er ministeren bekendt med, at kommunerne faktisk internt har et meget ringe kendskab til radon eller slet intet, og hvad vil ministeren gøre for, at man specielt de steder i Danmark (bl.a. på Bornholm), hvor man overskrider grænseværdien, begynder at overholde den, og hvad vil ministeren gøre for, at kommunerne yder en aktiv indsats på området og ikke mindst begynder at forebygge?

Svar fra ministeren: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtaget nedenstående udtalelse fra økonomi- og erhvervsministeren. Jeg kan i det hele henholde mig til økonomi- og erhvervsministerens udtalelse:

”Jeg kan oplyse, at der i de to gældende bygningsreglementer er krav til radonsikring af alt nybyggeri. Kravet til etage-, erhvervs- og institutionsbyggeri trådte i kraft i 1995, og kravet til enfamiliehuse trådte i kraft i 1998.

Bygningskonstruktionen skal være lufttæt mod undergrunden. Kravet er ikke udtrykt som en grænseværdi. Da radon er en luftart, er det vigtigt også at fokusere på boligers ventilationskrav.

Det fremgår af byggeloven, at kommunerne skal påse, at byggeloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Det er kommunernes ansvar, at kommunernes byggesagsbehandlere er uddannet til at kunne foretage en korrekt byggesagbehandling.

Erhvervs- og Byggestyrelsen og det tidligere By- og Boligministerium har siden 1988 løbende informeret både borgerne, byggebranchen og kommunerne om radon gennem kurser, vejledninger, pjecer, rapporter og lignende.

Det tidligere By- og Boligministerium bidrog i 1995 til et flerårigt initiativ til afhjælpning af radon i indeklimaet. Som en del af initiativet blev der gennemført en række målinger af radon i enfamiliehuse i tre områder i Danmark herunder på Bornholm. Målingerne viste, at der er særlige radonproblemer på den nordøstlige del af Bornholm i forhold til den øvrige del af landet. På den baggrund indgik ministeriet en særlig aftale med Allinge-Gudhjem kommune om informationsmateriale til borgerne.

Jeg kan nævne, at Erhvervs- og Byggestyrelsen er i færd med at forenkle de to gældende bygningsreglementer til ét bygningsreglement. Et første udkast bliver sendt i offentlig høring før sommerferien, og der foretages en 2. offentlig høring i efteråret, så det nye reglement kan træde i kraft primo 2007. Der udgives i forbindelse hermed også en udbygget vejledning til de enkelte krav, hvor kommuner, byggebranche og andre kan finde yderligere oplysninger om bl.a. baggrunden for de enkelte krav. Radonproblematikken vil således få fornyet fokus, idet den udbyggede vejledning til kravet om radonsikre bygninger vil omtale problemstillingen med hensyn til folkesundheden, samt de tekniske og praktiske muligheder der er for afhjælpning af et radonproblem ved forskellige bygningstyper.

Som oplyst i besvarelsen af Boligudvalgets spørgsmål 23 alm. del har jeg bedt Erhvervs- og Byggestyrelsen om at tage initiativ til at indkalde aktører omkring byggeriet af enfamiliehuse, herunder repræsentanter for de kommunale bygningsinspektører til et møde. Formålet med mødet er en drøftelse af behov og mulighed for yderligere information om radonsikring af nybyggeri og afhjælpning af eksisterende huse.”

Spørgsmål S 2742: Kan ministeren redegøre for, hvorfor der ikke siden 1997 er gjort yderligere for at oplyse om faren vedrørende radongas, og hvad vil ministeren gøre for, at man igen begynder at oplyse og forebygge omkring den fare, som radongas reelt er?

Svar fra ministeren: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtaget nedenstående udtalelse fra økonomi- og erhvervsministeren. Jeg kan i det hele henholde mig til økonomi- og erhvervsministerens udtalelse:

”Jeg kan oplyse om, at der i Bygningsreglement for småhuse fra 1998 blev indført et krav om, at nye bygninger skal bygges radonsikre med henvisning til Byggestyrelsens vejledning fra 1988 om, hvordan det kan gøres.

I reglementets tilhørende vejledningstekst er anført det tidligere By – og Boligministeriums anbefalinger om, hvordan man kan forholde sig til målte niveauer for radon i indeklimaet i eksisterende byggeri og i nybyggeri:

”De internationale anbefalinger er, at der bør foretages foranstaltninger med henblik på at reducere radonindholdet i indeklimaet, når radonindholdet ligger mellem 200 bequerel pr. kubikmeter (Bq/m³) og 600 Bq/m³. På den baggrund anbefales, at der i eksisterende bygninger iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 200 Bq/m³ og 400 Bq/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 400 Bq/m³. For nybyggeri anbefales, at radonindholdet ikke overstiger 200 Bq/m³.”

Jeg kan endvidere oplyse, at både den omtalte vejledning om radonsikring af nybyggeri og en pjece om radon og enfamiliehuse findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside (www.ebst.dk). Vejledningen er rettet mod nybyggeriet. Pjecen er rettet mod ejere af eksisterende enfamiliehuse og omhandler, hvad radon er, hvordan det kommer ind i vores boliger, hvordan det kan afhjælpes og forbedres, samt pris og effektivitet for de forskellige afhjælpningsmetoder.

Den 3. marts 2006 lancerede Erhvervs- og Byggestyrelsen den første offentlige boligportal med uvildig vejledning til både køber og sælger af boliger. Også her er radonproblematikken omtalt, og der er under temaet ”Indeklima” henvisning til de nævnte publikationer. Portalen findes på www.boligejer.dk

Styrelsen har desuden i 2005 bidraget til en artikel i et byggemagasin om radon og enfamiliehuse, som blev postomdelt til ca. 1,6 mio. husstande i september 2005. Artiklen omhandler, hvad radon er, hvordan det kommer ind i vores boliger og forskellige metoder til afhjælpning af problemet.

Organisationerne inden for byggebranchen har gennem årene med bidrag fra Erhvervs- og Byggestyrelsen informeret deres medlemsvirksomheder om radonsikring af byggeri. Bl.a. har organisationen Dansk Byggeri ved udsendelsen af Byggestyrelsens vejledning om radonsikkert byggeri i 1988, ved en revision af vejledningen i 1993 og ved indførelsen af kravet om radonsikkert byggeri i Bygningsreglement for småhuse 1998 været storaftager af vejledningen til distribution til sine medlemmer. Desuden har mere end 5.000 personer været på kursus, hvor radonsikkert byggeri har været på dagsordenen.

Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål S2741.”

Spørgsmål S 2761: Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at få en mere effektiv forbedring på området, når radonindholdet overstiger 400 Bq/m3?

Svar fra ministeren: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtaget nedenstående udtalelse fra økonomi- og erhvervsministeren. Jeg kan i det hele henholde mig til økonomi- og erhvervsministerens udtalelse:

”Radon i indeklimaet indebærer en vis forøget risiko for lungekræft. Det er derfor et indeklimaproblem, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har taget alvorligt, lige siden problemets omfang blev kendt i 1987. De seneste internationale modeller for beregning af sundhedsmæssige konsekvenser viser for danske forhold, at ca. 250 personer om året rammes af lungekræft forårsaget af radon i indeklimaet, hvoraf de ca. 40 tilfælde forårsages af radonudsættelsen alene, mens de ca. 210 tilfælde skyldes udsættelse for både radon og aktiv tobaksrygning.

Med hensyn til spørgsmålets del om iværksættelse af initiativer for en mere effektiv forbedring, når der er målt et højt radonindhold i et eksisterende hus, henvises fsva. Økonomi- og Erhvervsministeriets område til besvarelsen af spørgsmål nr. S 2741 og spørgsmål nr. S 2742."

Spørgsmål S 2763: Hvad vil ministeren gøre for, at man følger anbefalingen fra Kræftens Bekæmpelse?

Svar fra ministeren: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtaget nedenstående udtalelse fra økonomi- og erhvervsministeren. Jeg kan i det hele henholde mig til økonomi- og erhvervsministerens udtalelse:

”Spørgeren henviser til, at Kræftens Bekæmpelse ønsker befolkningens udsættelse for kræftfremkaldende stoffer reduceret mest muligt.

Jeg kan henvise til mit bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. S 2741 og 2742. I sidstnævnte er bl.a. beskrevet helt nye initiativer omkring information til borgerne.”

Spørgsmål S 2766: Når der nu foreligger kort over, hvor problematikken vedrørende radon er størst, hvilke intentioner har ministeren så om at forbedre og forebygge i specielt de værst ramte områder?

Svar fra ministeren: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtaget nedenstående udtalelse fra økonomi- og erhvervsministeren. Jeg kan i det hele henholde mig til økonomi- og erhvervsministerens udtalelse:

”Jeg kan oplyse, at for nybyggeri er intentionen bag kravene til radonsikkert byggeri, at der stilles de samme krav til bygningskonstruktionens lufttæthed mod undergrunden og til ventilationen uafhængig af, hvor i landet der bygges. Det skyldes, at radon er erkendt kræftfremkaldende for mennesker, hvorfor der som sådan ikke er et niveau, hvorunder der ikke er risiko for udvikling af lungekræft. Der ses ingen grund til at stille lempeligere krav til radonsikringen i de dele af landet, hvor radonindholdet i undergrunden er mindst.

Hvad angår de eksisterende boliger, har målinger af radon i indeklimaet i en række boliger, bl.a. foretaget af Statens Institut for Strålehygiejne under Sundhedsstyrelsen, vist, at der er særlige radonproblemer på den nordøstlige del af Bornholm i forhold til den øvrige del af landet. Som det fremgår af mit bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. S 2741 har den viden givet anledning til særlige informationsindsatser m.v. til borgerne i den daværende Allinge-Gudhjem kommune.

Jeg kan iøvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. S 2741 og 2742.”