Brug for helt nye hospitaler

NYHED: Regionerne vil gerne lukke sygehuse, men en ny struktur bliver dyr, fordi det er nødvendigt med helt nye hospitaler.
Marie Louise Gørvild
Foto:

Vi skal ind og kigge på bygningsperspektivet. Og der har vi meldt ud, at vi har behov for en langsigtet investeringsplan på 50 mia. kr. til opbygning af sundhedsvæsnet.

Orla Hav (S)
Regionsrådsformand i Nordjylland
Fakta

Regionsrådsformanden har ordet:
Altinget | Sundhed har lavet en artikelserie, hvor de fire formænd for henholdsvis Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden får lov til at kommentere på debatten om det danske sundhedsvæsen set fra hver af deres regioner.


Kilde: Altinget research
Regionspolitikerne skal turde lukke sygehuse. Men det største problem bliver at fremtidssikre sygehusene. Alt for mange sygehuse er gamle og nedslidte. Derfor står sundhedsvæsnet foran store investeringer.

"Vi er nødt til gennemgribende at bygge om for at sikre vores akutmodtagelser. Det er et stort problem, at der i mange år ikke har været til større renoveringer. Det gælder, tror jeg, hele landet," siger Vibeke Storm Rasmussen (S), der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Hovedstaden har i deres nye sygehusstruktur ikke lukket hospitaler men omdefineret opgaver. I Region Nordjylland vil der blive lukket op til syv sygehusmatrikler, men også der mangler der store investeringer i fremtidens hospitalsbygninger.

"Vi skal ind og kigge på bygningsperspektivet. Og der har vi meldt ud, at vi har behov for en langsigtet investeringsplan på 50 mia. kr. til opbygning af sundhedsvæsnet," lyder vurderingen fra Orla Hav (S).

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024