Dansk kræftforskning styrkes

NOTE: En national biobank skal sikre danske kræftlæger et endnu bedre redskab, når der skal forskes i kræft.
Maria Dalby
I fremtiden skal vævsprøver fra danske kræftpatienter gemmes i en bank. Det vil give forskerne et enestående redskab, når der skal forskes i kræft.

Beslutningen om en biobank sker samtidig med, at det er lykkedes at forene lægerne om forskning i hver enkelt kræftform på tværs af lægernes faggruppe.

Det er en pulje afsat af regeringen og Dansk Folkeparti på 88,5 mio. kr., der gør projektet muligt.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtaler:
"De resultater, der her er nået, illustrerer perfekt, hvorfor vi i regeringen sætter mere og mere målrettet ind, når vi fordeler midler. Jeg vil påstå, at det er sjældent, små 90 mio. kr. er givet så godt ud som i dette tilfælde. Jeg vil også gerne give en cadeau til det faglige miljø, som har skabt de nye strukturer ved at vise vilje til samarbejde. Jeg ser frem til at se den samme samarbejdsvilje udfoldet, når det handler om at forbedre patientforløbene for kræftpatienter bl.a. ved at tilrettelægge forløbene i faste pakker på tværs af afdelinger."

En sådan målrettet organisering kendes ikke fra andre lande, og den gør derfor også Danmark attraktiv som samarbejdspartner i forbindelse med udenlandske forskningsprojekter, som kan bidrage yderligere til udviklingen af dansk kræftbehandling.

Dokumentation

Pengene er overordnet fordelt på følgende måde:

Danske multidisciplinære cancergrupper og databaser: 35,7 mio. kr.
Biobanker: 15,0 mio. kr.
Kompetencecentre 4,7 mio. kr.
Sundhedstjenesteforskning 4,5 mio. kr.
Kliniske kræftforskningsenheder / øvrige infrastrukturenheder 28,6 mio. kr.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024