30. april 2007 kl. 20.30

Danske Regioner kan kun blive skuffet

BAGGRUND: Forhandlingerne om regionernes økonomi er på trapperne. Men listen over ønsker er så lang, at Danske Regioner kun kan blive skuffet. Det spår sundhedsøkonom.

Maria Dalby

Journalist

Vi har grundlæggende en ny økonomisk verdensorden, hvor ønsker til sundhedsvæsnet ikke længere får konsekvenser for egen skatteprocent. Det vil sige, at det i første omgang er omkostningsfrit for regionerne at stille krav, fordi de skal finansieres af regeringen.
Kjeld Møller Pedersen
Sundhedsøkonom

Foråret har stået i kravenes tegn. Danske Regioner har ført an med det ene krav efter det andet. Men om lidt over en måned, når økonomiforhandlingerne er overstået mellem regeringen og Danske Regioner, kan det let ende med en stor skuffelse for dem, som troede, at kravene ville blive indfriet.

"Danske Regioner har opført sig som et barn før juletid og skrevet en alt for lang liste, som den gode far skat ikke punger ud til uden videre," siger Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet.

Begrænset vækst
Han spår, at regeringen vil være villig til at lade udgifterne til driften af sundhedsvæsen stige med 4 pct. til næste år. De sidste par år har væksten ligget på 3,1 pct. Det vil sige en stigning på 1 procentpoint. Den vil blive brugt på at efterkomme kravet om en nedsættelse af det udvidede frie sygehusvalg til en måned, vurderer sundhedsøkonomen.

Dokumentation

Det koster sundhedsvæsnet:

Danske Regioner fik 64,8 mia. kr. i bloktilskud til sundhedsvæsnet sidste år. Regionerne skønner selv, at 44 mia. kr. bliver brugt til de somatiske sygehuse.

En ekstra pulje på 2,8 mia. kr. blev sidste år bevilliget til meraktiviteten i sundhedsvæsnet.

Ved sidste økonomiforhandling fik regioner 1,3 mia. kr. ekstra til at drive sundhedsvæsen for. Derudover fik de en lånepulje på 200 mio. kr. til indkøb af scannere og strålekanoner.

Krav til sundhedsvæsnet:

Danske Regioner:
100 mia. kr. til investeringer i nye sygehuse og renovering af de gamle.
400 mio. kr. til behandlingsgaranti for børn i psykiatrien.
Flere penge til at efterkomme det udvidede frie sygehusvalg, der fra 1. okt. sænkes til en måned.

KL:
500 mio. kr. til forebyggelsesindsatsen i kommunerne.
Flere penge til genoptræning - grundet stigende aktiviteter, efter kommunerne overtog opgaven efter amterne.