Danske tarmkræftpatienter svigtes

NYHED: Danske tarmkræftpatienter får som de eneste europæere ikke tilbud om det dyre livsforlængende præparat Avastin. Det betyder, at patienterne forlader livet fem måneder før patienter i Avastin-behandling. Tarmkræftlæger raser.
Lars Igum Rasmussen

Dokumentationen var tilstrækkelig i andre EU-lande, men herhjemme blev beslutningen om indførelse sendt til hjørne. Det var et tyndt fagligt grundlag at afvise det på.

Anders Jakobsen
Professor, overlæge på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus
Døende danske tarmkræftpatienter har udsigt til et fem måneder kortere liv end flere af deres medpatienter i Europa.

Danmark er det eneste land i Europa, der ikke er gået i gang med at tilbyde patienter det nye, dyre tarmkræftpræparat Avastin, selvom det fik europæisk markedsføringstilladelse allerede i januar 2005. De fleste andre lande har i forskelligt omfang taget Avastin i brug. Men ikke Danmark.

I Danmark bruges Avastin kun i et beskedent omfang til forsøgsrotter og ved eksperimentel behandling af kræft i hjernen. Men ikke én af de 850 årlige danske patienter med metastaserende tarmkræft, som præparatet er udviklet til, har fået det tilbudt endnu.

"Der er ingen læger, der tvivler på Avastins virkning. Var det gratis, så fik alle det jo. Det drejer sig i bund og grund om, hvorvidt vi som land ønsker at betale for den her forskel på næsten fem ekstra måneder i live, som vi ville kunne tilbyde patienterne," siger Per Pfeiffer, overlæge på Odense Universitetshospitals Onkologiske Afdeling og bestyrelsesmedlem i Dansk Colorectal Cancer Gruppe (tarmkræftlæger, red.).

Dokumentation

Avastin i tal

  • Avastin er et nyt lægemiddel til metastaserende (dødelig, red.) tyktarmskræft i kombination med kemoterapi.

  • 850 patienter årligt kan udvælges til behandling.

  • Undersøgt i ét placebokontrolleret forsøg i USA.

  • Gennemsnitligt overlever patienterne 4,7 måned længere.

  • Samlede udgifter 176 mio. kr. årligt.

  • Omkostning pr. vundet leveår er ca. 500.000 kr.

  • Kræft i ende- og tyktarmen er den tredjehyppigste i Danmark efter bryst- og lungekræft.

  • I 2003 blev 3600 diagnosticeret. Tarmkræft er årsag til 2100 dødsfald årligt.

    Kilde: Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om Avastin.

    Sådan når Sundhedsstyrelsen til behandlingsgrundlaget:

    Metastaserende tarmkræftpatienter udgør 25-30 pct. af de 3.600 nye tilfælde årligt. Ialt 990 patienter.

    15 pct. af disse har "performance status", der er så dårlig, at de ikke kan tåle kemoterapi.

    Ergo: 850 patienter er potentielt egnet til Avastin-behandling.

    Kræftstyregruppen:
    I maj 1998 nedsatte Sundhedsministeren en Kræftstyregruppe i Sundhedsstyrelsens regi. Baggrunden var den offentlige debat om kræftbehandlingens kvalitet og resultater i Danmark sammenlignet med de lande, vi normalt sammenlignes med.

    Formålet med nedsættelsen af Kræftstyregruppen var at belyse mulighederne for forbedringer af kræftbehandlingen med henblik på at nedsætte dødeligheden som følge af kræft.


  • Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024