Danskerne er utilfredse med Løkkes garanti

NYHED: 80 pct. af danskerne mener, at sundhedsministeren bruger ordet garanti forkert.
Maria Dalby
Fakta

Danskerne utilfredse med behandlingsgaranti

Lars Løkke Rasmussen har nyligt udtalt, at det offentlige lever op til behandlingsgarantien, hvis de har forsøgt alt, men at det ikke indebærer, at alle til enhver tid er garanteret behandling.

Er det ok at definere behandlingsgarantien således?

Ja 13 pct.

Nej 80 pct.

Ved ikke 7 pct.

(I alt blev 1133 personer spurgt).


Kilde: A & B Analyse
Kræftsagen ruller for tredje uge i træk på grund af manglende behandling. Lars Løkke Rasmussen (V) udkæmper det ene slag efter det andet på ord, men danskerne mener ikke, at en behandlingsgaranti kan defineres som et forsøg på at skaffe behandling.

Utilfredse med garanti
Danskerne er ikke i tvivl. 80 procent siger, at den måde sundhedsministeren bruger ordet er forkert.

Danskerne har altså haft en reel forventning om behandling inden for de fire uger, som behandlingsgarantien siger kræftpatienter skal have tilbudt strålebehandling inden for.

Imens fortsætter det politiske slagsmål, for efter Sundhedsstyrelsens redegørelse om den manglende strålebehandling, sagde Lars Løkke Rasmussen:

"Jeg garanterer, at hvis ikke man kan komme til behandling på sit eget sygehus inden for fristen (...) at så skal patienten have et aktivt tilbud om et andet sted."

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024