Danskerne får mere sundhed for pengene

Hovedpointerne fra analysen

Minianalysen omfatter perioden 1971-2005 og behandler primært udviklingen i sundhedsudgifterne, befolkningens middellevetid og sammenhængen mellem sundhedsudgifterne og levetid.

Får vi "mere for sundhedspengene" i dag?
Svaret er efter alt at dømme: Ja! Men der er stadig behov for forbedringer. Det viser mange andre undersøgelser og aktuelle begivenheder.

Udviklingen fra 1993-2005
I denne periode blev der politisk besluttet og gennemført en "perlerække" af effektivitetsfremmende og sundhedsfaglige foranstaltninger, f.eks. 
Hjerteplanen, frit sygehusvalg, kapacitetsfremmende og aktivitetsafhængige bevillinger, behandlingsgaranti og kræftplan I og II. Samtidig er der sket en stor rationalisering i antallet af sygehuse i den nævnte periode - hen imod større og mere specialiserede enheder.

Sundhedsudgifter frem til 2005
De samlede udgifter til sundhedsvæsenet i Danmark var på 126,0 mia. kr. i 2005, fordelt mellem 106,8 mia. kr. i offentlige udgifter og 19,2 mia. kr. i private udgifter. I 1980'erne stagnerede de offentlige sundhedsudgifter, men fra 1993 og frem til i dag har der været en næsten ubrudt stigning.

Antal kr. pr. dansker
Gennemsnitligt bruges der årligt ca. 20.000 kr. pr. indbygger i Danmark i offentlige sundhedsudgifter. Fordelt på aldersgrupper er der naturligvis stor variation. Udgifterne pr. indbygger for aldersgruppen 0-24 år er ca. 6.100 kr. og for aldersgruppen over 65 år er gennemsnittet ca. 67.300 kr. (pr. år).

Vi bruger i dag ca. 8 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) på sundhed m.v. Det svarer nogenlunde til gennemsnittet for OECD-landene. Sundhedsudgifterne pr. indbygger er på ca. 23.000 kr. (inklusiv private udgifter), og det svarer også nogenlunde til OECD-gennemsnittet.

Vækstrater i levetid
Nye beregninger foretaget i minianalysen synes at indikere, at der fra 1995 og fremefter er sket en meget stærkere positiv kobling mellem middellevetiden (især for 60-årige) og sundhedsudgifterne. Fra 1995 og fremefter sakker vi således ikke længere bagud med vækstraterne i levetid målt internationalt, men der er stadig et gab i levetid. Meget kan endnu gøres bedre i sundhedsvæsenet, men folks levevis spiller også en stor rolle.

Hvordan virker den øgede effektivitet for den enkelte patient?
Svaret findes formodentlig i de såkaldte aldersstandardiserede dødshyppigheder (pr. 100.000 indbyggere). I perioden 1985-1995 var der kun et ganske lille fald på 2,5 pct. Derimod faldt dødshyppigheden brat i perioden 1995-2005 med næsten 20 pct. Størstedelen af faldet skete i perioden 1995-2000. Beregningsteknisk kan man sige, at ca. 12.800 flere danskere overlevede deres alvorlige sygdomme i 2005 i forhold til 1995.