Danskerne venter stadig på stråler

NYHED: Endnu et samråd om strålebehandling løste heller ikke problemet med manglende kapacitet til strålebehandling. Op imod 45.000 behandlinger anslås at mangle i 2007.
Maria Dalby

Ministeren har haft ansvar for det her i 5 år, og nu må han snart få problemerne løst. Jeg forstår heller ikke, at Birthe Skaarup ikke sætter langt hårdere ind over for det her.

Jens Peter Vernersen
Sundhedsordfører (S)

Der kom ikke nogle nye løfter på bordet, da der onsdag var åbent samråd i Sundhedsudvalget om strålebehandlinger.

Sundhedsministeren gjorde rede for den aktuelle situation og kunne garantere, at der om 2-3 år vil være balance i tingene, så efterspørgslen svare til kapaciteten. I år 2007 er der en efterspørgsel på 265.000 behandlinger om året, mens der er kapacitet til 220.000.

Utilfreds med indsats
Socialdemokraternes sundhedsordfører, Jens Peter Vernersen, var langt fra tilfreds med ministerens svar.

Dokumentation

Åbent samråd om status for kræftpatienters ventetider til strålebehandling

Sundhedsudvalget har kaldt indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd om status for kræftpatienters ventetider til strålebehandling.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for bl.a. de maksimale ventetider til strålebehandling på baggrund af statusopgørelsen for ugerne 7-15 fra strålecentrenes indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Udvalget har endvidere bedt ministeren redegøre for, hvor stor strålekapaciteten skal være, for at alle kræftpatienter kan behandles i Danmark inden for 4 uger.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Sundhedsudvalget Charlotte Fischer (R).

Samrådsspørgsmålene kan læses på http://www.altinget.dk/bot/www.folketinget.dk under Sundhedsudvalget, alm. del - samrådsspørgsmål AS-AV.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024