Danskerne vil beholde sygehuse

NYHED: Ny meningsmåling viser, at hele 66 pct. af danskerne er imod lukningen af sygehuse. Alligevel forventer to regioner indtil videre at skulle lukke sygehuse.
Foto: Altinget/Julie C. Christensen
Maria Dalby
Fakta

Spørgsmålet der blev stillet til 954 repræsentativt udvalgte danskere:

Sundhedsstyrelsen har i deres akutberedskabsplan lagt op til, at der skal lukkes skadestuer, og dermed hospitaler. Hensigten er at højne kvaliteten ved at centralisere ekspertisen. Omvendt er der mange steder modstand mod at lukke de lokale sygehuse og skadestuer. Hvad er din holdning?

Nej, der skal ikke lukkes sygehuse, for det er vigtigt at bevare et sygehus i nærområdet
Ja, det er nødvendigt med lukninger for at sikre høj kvalitet på sygehusene
Ved ikke.


Kilde: A&B Analyse

Regionerne bliver stærkt kritiseret, når de ikke vil lukke sygehuse, men beslutningen er i overensstemmelse med danskernes ønske. Hele 66 pct. er nemlig imod en lukning, mens 26 pct. siger, at det er nødvendigt. 8 pct. har ikke taget stilling.

Der bliver lukket sygehuse
De danske regioner arbejder for at få lavet en ny sygehusstruktur. Tre regioner har allerede vedtaget en færdig plan, mens to er under udarbejdelse. Kun en region, nemlig Nordjylland har for alvor taget Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sig og lukket sygehuse. De andre har i stedet forsøgt at omdefinere formålet med sygehusene, så de ikke behøver lukke helt, og det er i tråd med befolkningens ønske.

Men selvom det er det befolkningen vil, så risikerer den stigende mangel på speciallæger at tvinge regionerne ud i at tænke kreativt, hvis de skal bemande sygehusenes akutfunktioner, som SST lægger op til.

"Der er imidlertid blandt de politiske partier bag sundhedsloven enighed om, at for at nå målet må kvalitet, hvor nødvendigt gå frem for nærhed. Dette bakkes op af en samlet faglig indstilling fra en række videnskabelige selskaber," skriver Sundhedsstyrelsen i forbindelse med deres rapport om fremtidens akutberedskab.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024