Der er ansøgere nok til sygeplejerskeuddannelsen

Undervisningsministeren afviser, at amterne ikke kan bruge de penge, der er afsat til sygeplejerskeuddannelsen pga. for få ansøgere. Hun oplyser desuden, at det vil koste 15 mio. kr. at optage 50 % flere på jordemoderuddannelsen.
Claus Iversen

De få ledige pladser giver ikke anledning til besparelser, da de amtslige budgetmodeller som regel er en kombination af hold- og individparametre.

Ulla Tørnæs (V)
Undervisningsminister
Hvis der skal optages 50 % flere på jordemoderuddannelsen, vil det koste ca. 15 mio. kr. om året fra år 2009, når samtlige semestre har øget optaget.

Undervisningsministeriet har meddelt, at der i år må optages i alt 105 personer på jordemoderuddannelsen. Hvis optaget bliver øget med 50 %, så kan yderligere 52 personer kalde sig jordemoderstuderende.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) afviser desuden, at sygeplejerskeuddannelsen har problemer med at få studerende nok.

Det er Folketingets Sundhedsudvalg, der mener at have hørt, at der er penge, som ikke bliver brugt, fordi der mangler ansøgere.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024