Ernæringsrådet overlever i nuværende form

Ministeren oplyser, at de rådgivende opgaver på folkesundhedsområdet og informationsindsatsen i forhold til befolkningen primært varetages af Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet, derfor skal der ikke oprettes et Nationalt Sundhedsråd. Ministeren er enig i, at rådgivningsstrukturer regelmæssigt skal tages op til revision.
Tina Møller
Dokumentation

Spørgsmål 114:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen (pdf)af 13. februar 2003 fra Institut for Orthomolekylær Medicin vedrørende etablering af et Nationalt Sundhedsråd."

 

Svar:

Henvendelsen fra Claus Hancke, Institut for Orthomolekylær Medicin, vedrører Ernæringsrådet og etableringen af et Nationalt Sundhedsråd. Claus Hancke foreslår, at der etableres et bredt sammensat Nationalt Sundhedsråd, som kan rådgive befolkningen.

Indledningsvist kan jeg oplyse, at de rådgivende opgaver på folkesundhedsområdet og informationsindsatsen i forhold til befolkningen primært varetages af Sundhedsstyrelsen, Fødevaredirektoratet m.v.

Jeg er enig med Claus Hancke i, at rådsstrukturen – også på sundhedsområdet – med regelmæssige mellemrum bør tages op til overvejelse. Senest er der foretaget en gennemgribende ændring af forebyggelsesindsatsen på centralt niveau i foråret 2001 med vedtagelsen af lov nr. 141 af 5. marts 2001. I Sundhedsstyrelsens regi blev etableret et Center for Forebyggelse med henblik på at samle og styrke indsatsen. Samtidig blev Tobaksskaderådet, Alkoholpolitisk Kontaktudvalg og Forebyggelsespolitisk Råd nedlagt.

Med henblik på at rådgive sundhedsministeren og fastholde opmærksomheden om forebyggelsesområdet blev i samme forbindelse oprettet et Nationalt Råd for Folkesundhed bestående af 11 sagkyndige repræsentanter. Forum for Motion – et rådgivende og debatskabende udvalg der har til formål at medvirke til at øge antallet af fysisk aktive – blev også oprettet i foråret 2001.

Med hensyn til Ernæringsrådet fremtid kan jeg henvise til fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1626. Heri oplyser fødevareministeren, at der efter hendes opfattelse fortsat er brug for Ernæringsrådet.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024