EU-podcast: Nyt fransk-tysk udspil vil have sundhedspolitik på EU's dagsorden
PARLAMENTET LOCKDOWN: "Sundhedens Europa har aldrig eksisteret – nu må det blive vores prioritet," siger Frankrigs præsident. Sammen med den tyske kansler har han fremlagt et skelsættende udspil, som kommer på tværs af dansk Europapolitik.
Abonner på Parlamentet i iTunes | Acast | Spotify
Vil Danmark være med til at hæfte for fælles europæiske lån til mange milliarder kroner, som primært skal bruges i de sydeuropæiske lande, der er hårdest ramt af coronakrisen?
Det spørgsmål er blevet meget nærværende for statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes regering, efter at Tyskland og Frankrig har foreslået en historisk plan for relancering af Europa.
Du kan høre om det hele i ugens europæiske podcast fra Altinget, hvor vi stiller skarpt på det skelsættende fransk-tyske udspil, som også åbner for nye ambitioner om fælles sundhedspolitik.
”Sundhedens Europa har aldrig eksisteret – nu må det blive vores prioritet,” lød det i forbindelse med lanceringen fra Emmanuel Macron.
I podcasten bliver du klogere på, hvorfor de to europæiske stormagters nye økonomiske og politiske ambitioner på EU’s vegne bliver en udfordring for den danske statsminister.