Flertal for medicinforsøg med bevidstløse

NYHED: Et flertal i Folketinget støttede tirsdag nyt lovforslag, der vil tillade medicinske forsøg på patienter i ekstreme situationer. Lovforslaget skal sikre bedre medicin til fremtidige 'inhabile patienter'.
Lars Igum Rasmussen
Medicinforsøg på bevidstløse danskere bliver nu realiteten.

Tirsdag støttede alle Folketingets partier, undtagen Enhedslisten, ved førstebehandlingen et nyt lovforslag, der giver læger lov til at lave medicinske forsøg på "inhabile forsøgspersoner i akutte behandlingssituationer."

I dag er det næsten umuligt at forske i lægemidler til personer, der indlægges med blodpropper, hjerneblødninger, under ekstreme stresspåvirkninger eller ved svære tilskadekomster efter for eksempel trafikulykker, da der skal indhentes samtykke fra både forsøgspersonens nærmeste pårørende og praktiserende læge.

Da kroppen reagerer helt anderledes på medicin i disse situationer, kan denne type forsøg ikke udføres på almindelige forsøgspersoner med effekt. Men forsøgene vil give lægeverdenen viden til fremtidig akutbehandling.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024