Flertal for penge til de paradentoseramte

NYHED: Der skal findes 200 mio. kr. til de paradentoseramte på finansloven, slår Venstres medlem af Sundhedsudvalget fast.
Maria Dalby

Allerede sidste år havde vi en løsningsmodel med til finanslovsforhandlingerne. Jeg ved ikke, hvilket beløb der skal afsættes, men vi vil gerne finde en løsning, hvor det ikke går ud over forebyggelsen.

Birthe Skaarup
Sundhedsordfører for DF
Fakta

Sundhedsstyrelsen skriver i deres begrundelse for at omlægge tilskudssystemet: 

I lyset heraf kan der, uden at det medfører en forringelse af tandsundheden, foretages en omlægning af tilskudssystemet, så tilskuddet i højere grad tilgodeser patienter, der som følge af sygdom har særligt behov for tandpleje. Dette kunne eksempelvis ske ved kun at give tilskud til almindelig tandrensning i forbindelse med bestemte typer af ydelser, samt ved at ydelsen kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse bortfalder.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at disse tiltag ikke vil forringe tandsundheden.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at ud af de grupper af patienter med særlige tandplejebehov, der kan indkredses, er patienter med aggressiv paradentose den gruppe, der ikke tilgodeses ved i forvejen etablerede særordninger.


Kilde: Sundhedsstyrelsen: Udredning om omfordeling af tilskud i voksentandplejen
"Det nytter ikke noget at tage pengene fra forebyggelse. Derfor må vi finde de 200 mio. kr., som det koster at hjælpe de aggressivt paradentoseramte," siger Preben Rudiengaard (V).

Han mener ikke, at det bliver noget problem at finde det politiske flertal, og det har han ret i. Både DF og Socialdemokraterne vil gerne finde pengene.

Klar allerede sidste år
"Allerede sidste år havde vi en løsningsmodel med til finanslovsforhandlingerne. Jeg ved ikke, hvilket beløb der skal afsættes, men vi vil gerne finde en løsning, hvor det ikke går ud over forebyggelsen," siger Birthe Skaarup (DF).

Hun understreger, at udredningen fra Sundhedsstyrelsen mest har mindet om at sparke problemet til hjørne, og at det nu er på tide at gøre noget for dem, der er ramt af sygdommen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024