Førstebehandling af L171

15) Første behandling af lovforslag nr. L 171:
Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring. (Etablering af personlige elektroniske medicinprofiler og indførelse af mulighed for at opkræve gebyr for godkendelse af ernæringspræparater som tilskudsberettigede). Af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Fremsat 26/2 2003).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Preben Rudiengaard (V):
Dette lovforslag har to hovedelementer, nemlig etablering af personlige elektroniske medicinprofiler og en mulighed for at opkræve gebyr for godkendelse af ernæringspræparater, som er tilskudsberettigede.
     Jeg vil gerne holde mig til de personlige elektroniske medicinprofiler, for det er et system, en metode, som jeg vil tillade mig at postulere, at det danske sundhedsvæsen har ventet på i mange, mange år. Man kan stå klokken 2 om natten og modtage en akut medicinsk patient, der er oppe i alderen. Man står og skal til at behandle, men man ved ikke, hvad vedkommende har fået af medicin. Det har været kaotisk under indlæggelsen hjemmefra osv., og mange ældre mennesker har en reduceret hukommelse vedrørende meget af det medicin, de får. Så bliver man som læge nødt til at prøve at søge de oplysninger, så man ikke bliver hængt op bagefter for fejlmedicinering osv.
     Her gives mulighed for, at man kan gå ind på denne elektroniske medicinprofil og se, hvad fru Jensen har fået af medicin, og det er en forbedring. Jeg vil sige, at 10-15 pct. af de patienter, der bliver indlagt på de medicinske afdelinger, bliver indlagt, fordi de har taget forkert medicin og rodet rundt i medicinen. Vi kan også se af disse profiler, hvilke mennesker der lider af allergi af den ene eller anden art, så man ikke dummer sig som læge ved at give noget forkert medicin, som patienten ikke kan tåle, så det er en fantastisk god ordning, og jeg kan sige, at der er mange i sundhedsvæsenet, der prioriterer den højt og synes, den er god.

Kl. 19.50

     Nogle har stillet spørgsmål om ordningen, og her må jeg for det første sige, at ministeren har lagt op til i lovforslaget, at den skal være obligatorisk. Det mener jeg er rimeligt, for så får vi ikke det bureaukratiske rod med, at man skal vælge fra og til, osv., så det er en fordel.
     Hvem skal have adgang? Selvfølgelig skal lægerne have adgang til den, men lægerne skal også vise, hvem der går ind, og hvornår man går ind, så man hele tiden kan registrere, at det ikke bare er for morskabs skyld, man går ind og ser, hvad hr. og fru Jensen har fået af medicin. Den skal kun bruges, når lægen er i tvivl, og når lægen ønsker at medicinere.
     Apotekerne skal også kunne gå ind, men med patientens accept, og patienten selv skal også kunne gå ind via sundhedsportalen. Tænk engang, hvor mange der kan sidde derhjemme og så sige: Det er den medicin, vi får. Det er da en enorm fordel, især for vore ældre, som kan give tilladelse til, at hjemmeplejen også kan gå ind. Jeg er overbevist om, at der her ligger et potentiale til at gøre sikkerheden, kvaliteten og effektiviteten meget, meget bedre i det danske sundhedsvæsen.
     Angående ernæringspræparaterne kan jeg sige, at det er en bagatel, som vi kan støtte, så jeg skal derfor meddele, at Venstre kan støtte lovforslaget.

(Kort bemærkning). Lene Garsdal (SF):
Nu hører vi, at det er godt, når lægen kommer ud til gamle fru Jensen og kan få at vide, hvad hun har fået, og jeg er helt enig i, at det vil være godt, at lægen har et sted, han kan slå op i. Men så vil jeg gerne høre, hvorfor al medicin skal være omfattet. Hvis jeg, der ellers ikke får så meget medicin til daglig, pludselig får udskrevet noget medicin, hvorfor skal det så ind i et register og siden slettes igen? Hvad er formålet med det? Det er det ene.
     Så sagde hr. Preben Rudiengaard, at apotekerne også skulle have mulighed for at gå ind, men at der skulle samtykke til. Men som jeg forstår lovforslaget, skal man give det samtykke, når medicinen langes over disken, og så er det jo ikke sikkert, at patienten er der. Hvordan kan apotekeren kvalitetssikre den medicin, han udleverer?

(Kort bemærkning). Preben Rudiengaard (V):
Nu er jeg jo så heldig, at jeg ved, fru Lene Garsdal er læge, og derfor må jeg sige, at når man kommer ud til patienten, behøver man jo ikke ligefrem at skulle stå og ordinere noget lige på stedet. Det kan jo godt være, at der bliver skrevet en recept, som patienten kan hente næste dag, og det vil sige, at hvis patienten ikke selv er i stand til at forklare nøjagtigt, hvilken medicin vedkommende får, kan man gå hjem og tage den test, man ønsker.
     Om fru Lene Garsdals medicin skal registreres? Ja, det synes jeg da er udmærket, for fru Lene Garsdal kunne jo gå hen og blive syg og være penicillinallergiker, så hun ikke selv kunne tage vare på det, eller hun kunne blive kørt ned af en bil og få Prednison, osv. Det kunne da være rart, at man vidste det, så det er fordelen ved, at det er en obligatorisk ordning.
     Med hensyn til det andet, som fru Lene Garsdal spurgte om, røg min taletid nu, så jeg håber, der kommer et fornyet spørgsmål.

(Kort bemærkning). Lene Garsdal (SF):
Det andet var, at apotekeren skal have samtykke, når medicinen udleveres. Men hvis han ikke får samtykket, har han ikke mulighed for at kvalitetssikre sin medicin. Det er der jo ingen sikkerhed for. Lægen kan gå ind og kigge i registret, men det er jo netop ikke noget krav, så vidt jeg forstår forslaget.
     Jeg vil i øvrigt sige, at det er et lidt svært forslag at læse, fordi der ligger meget i bemærkningerne. Men det er jo ikke noget krav, så det vil sige, at bagefter vil man ikke kunne rejse erstatningskrav over for lægen, hvis han ikke har været opmærksom. Så jeg vil gerne høre, hvordan det kan være, at man ikke har ladet det være et krav.

(Kort bemærkning). Preben Rudiengaard (V):
Med hensyn til apotekets kvalitetssikring må jeg sige, at patienten kan jo sige: O.k., du må gerne kigge her. Men kvalitetssikringen står og falder jo i bund og grund med den ordinerende læge. Det er den ordinerende læge, der har ansvaret for, hvad der udskrives, det er ikke apoteket, så den debat synes jeg ikke er helt kvalitetssikker.

Kl. 19.55

     Så med hensyn til, at der er ikke noget krav til, at lægen må gå ind: Jamen fru Lene Garsdal ved jo godt, at lægelovens § 6 siger, at læger skal vise omhu og omhyggelighed ved udøvelsen af deres gerning. Så i de tilfælde, hvor lægen føler, der er behov for, at man skal ind, går lægen selvfølgelig ind, fordi han er i tvivl. I andre tilfælde ønsker han ikke at gøre det.
     Så jeg synes da ikke, det skal være obligatorisk, at lægerne absolut skal gå ind. Det kan også være unødigt. Så det ser jeg ingen problemer i.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Fru Lene Garsdal, tredje og sidste korte bemærkning.

(Kort bemærkning). Lene Garsdal (SF):
Nu har vi et patientklagesystem. Og det er selvfølgelig, fordi der af og til er nogle, der kan klages over. Så man kan ikke altid sige, at læger udfører deres arbejde, som de skal. Og derfor kan jeg ikke forstå, at der ikke skal være et krav. Men det kan vi jo så vende tilbage til.
     Det andet er, at så vidt jeg kan se, må det blive et meget stort register med en forfærdelig masse data, som er meget personlige og er meget følsomme. Og der vil jeg høre, om der er sikkerhed for, at patientsikkerhedsloven er opfyldt med det her. Der kan komme til, kan jeg se, i de følgende faser at ligge f.eks. diagnoser i det her register. Er man sikker på, at sådan nogle ikke slipper ud til forkerte?

(Kort bemærkning). Preben Rudiengaard (V):
Det er jo således, at det kun er læger, der er berettiget til at gå ind uden patientens samtykke. Og derfor skulle der jo ikke slippe noget ud, for læger har jo som omtalt en tavshedspligt. Det burde fru Lene Garsdal jo også være meget vidende om. Så der bør ikke kunne slippe noget ud.
     Og med hensyn til lovgivningen - jeg er ikke jurist - må jeg så henholde mig til, at de ting, der står i bemærkningerne til loven, er undersøgt, og der er ingen problemer med det her. Så lad os nu sige, at det her er en kæmpe landvinding til gavn for vores patienter. Det er ikke til gavn for lægerne. Det kan det være lidt i forbindelse med sikkerheden i deres ordination, men det er primært til gavn for vores patienter.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Fru Sophie Hæstorp Andersen som ordfører.

Sophie Hæstorp Andersen (S):
Jeg skal allerførst sige, at den rigtige ordfører, hr. René Skau Björnsson, ikke kan være til stede i salen, så jeg læser hans tale op. Jeg skal også sige, at det, som min tale kommer ind på, også er dækkende for Det Radikale Venstre, hvis ordfører heller ikke kunne være her i dag
     Sundhedsministeren har fremsat et toleddet lovforslag. Det ene led giver mulighed for at opkræve et omkostningsbestemt gebyr for at godkende visse kosttilskud som værende tilskudsberettigede. Og da vi i Socialdemokratiet ingen problemer har med det forslag, vil jeg ikke bruge tid på det her i dag. I stedet vil jeg knytte et par kommentarer til forslagets anden del, nemlig forslaget om at indføre personlige elektroniske medicinprofiler.
     I forslaget, som vi i øvrigt også hilser velkomment, gemmer der sig nemlig dybe principielle problemer om grænsen mellem respekten for privatlivets fred og samfundets hensyn til at sikre alle den bedste behandling. Indførelse af personlige elektroniske medicinprofiler vil for sundhedsvæsenet være et vigtigt værktøj i bestræbelserne på at undgå fejlmedicinering og uheldige interaktioner mellem præparater samt mindske allergiproblemer. Men det vil også være en samling, som det allerede er kommet frem i debatten, af ofte meget personfølsomme oplysninger, som det må være af største vigtighed at beskytte. Hermed står vi med to modsatrettede interesser, der begge i sig selv er anerkendelsesværdige. Derfor skal vi passe meget på i vores arbejde som lovgivere at sikre os det bedst mulige beslutningsgrundlag at afveje de to interesser på. Jeg er derfor også glad for det store forarbejde, ministeren med den brede høring har lagt for dagen, ligesom vi synes, det er gode ændringer, høringssvarene har givet anledning til. Og det lover godt for det videre arbejde. Ud over den principielle betragtning, vi må holde os for øje, vil jeg på dette tidspunkt kun knytte en enkelt bemærkning til forslagets indhold. Det forekommer mig en anelse skævt, at der på den ene side lægges op til, at de elektroniske medicinprofiler skal være obligatoriske for borgerne, altså at det ikke er muligt at melde sig ud eller takke nej, mens det for det lægelige personale skal betragtes som et tilbud at anvende profilerne. Her mener jeg og Socialdemokraterne, at man kunne overveje at lade pligt følge pligt, så det blev obligatorisk også for lægerne at benytte systemet. Borgerne skal helst ikke føle, at de tvinges til noget, der så måske ikke bliver brugt i den sidste ende.

Kl. 20.00

     Som fru Lene Garsdal også har været inde på, giver det ikke mening, at man jo heller ikke bagefter efterfølgende kan komme og klandre nogen for ikke at have brugt oplysningerne, når nu man har gået igennem det arbejde med at få dem registreret.
     Men som sagt ser Socialdemokraterne frem til at arbejde videre med forslaget i udvalget, hvor vi kan få belyst forslagets forhold og konsekvenser nærmere.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Fru Birthe Skaarup som ordfører.

Birthe Skaarup (DF):
Vi bør have bedre styr på medicinen. Det har vi hørt i mange år. For mange nye lægemidler giver bedre behandling og færre bivirkninger. Der bliver flere og flere ældre og med det følger også mere brug for medicin.
     Men vi har også en medicinalindustri, som giver vort land stor eksport. Blot er der en bagside, og det er de stigende udgifter. Man har bl.a. forsøgt at få styr på problemerne ved prisaftaler med industrien osv., osv. Der har som sagt været foretaget flere initiativer, men til trods for det har udgifterne til stadighed været stigende. Det er fakta.
     Nu fremsætter regeringen så forslag om etablering af personlige elektroniske medicinprofiler. Mange patienter får ordineret medicin både af den praktiserende læge og på sygehuse, men man mangler overblik over, hvilken medicin patienten egentlig får. Er det den rigtige medicin, og får den enkelte den rette dosis? Derfor er det på høje tid at sikre, hvilke receptpligtige midler den enkelte patient får udleveret.
     De medicinske profiler vil efter det foreliggende komme til at indeholde oplysninger om alt, hvad en patient har fået af receptpligtig medicin, uanset om det er ordineret af egen læge, af praktiserende læge, vagtlæge eller speciallæge.
     Vi finder i Dansk Folkeparti, at man over årene har mulighed for også at implementere forskellige faser i profilerne, og det vil blive et godt tiltag, når det også kommer i værk.
     Det bør være således fremover, at når en borger bliver akut indlagt, så er der mulighed for lynhurtigt at få overblik over, hvilken medicin patienten får og som sagt for hvad. I dag ved den praktiserende læge ikke, hvad sygehuset eller speciallægen har ordineret. Det kan betyde fejlmedicinering, ligesom forskellige medicintyper kan modvirke hinanden. Når man så tillige også i en senere fase får interaktionsdatabasen ind i systemet, kan dette modvirkes, så den præcise ordination gives.
     Vi synes, at det bliver et godt redskab til borgerne, hvilket er en vægtig grund til at oprette disse personlige elektroniske medicinprofiler.
     Det er da også begrundelsen for, at Datatilsynet, for at man kan oprette en sådan profil, mener, at det er det, der skal til. Man bør være på vagt over for, at medicinske profiler ikke bliver misbrugt. Det er en nyskabelse, at borgerne får adgang til profilerne, og at de selv får oversigt over dem, men også at lægernes og apotekernes personale får adgang til de personlige medicinprofiler.
     Selvfølgelig bliver vi nødt til at overveje fordele og ulemper ved registrering af så personfølsomme oplysninger. Men efter vores vurdering er fordelen ved at få det her samlede overblik over medicinen, at det vil betyde utrolig meget, bl.a. en mere sikker behandling.
     Juraen i dette forslag fylder naturligvis meget i høringssvarene, som følger med forslaget, og efter høringsrunden er lovforslaget da også rettet til. Men stadig væk er der jo nogle, bl.a. fra Det Etiske Råd, der har nogle betænkeligheder ved forslaget, fordi det er obligatorisk for alle medicinbrugere at tilslutte sig denne ordning.
     Dansk Folkeparti mener, at såfremt der skal være en ordning som denne, så bør den være obligatorisk, for ellers mister forslaget helt sin værdi. Men vi mener også, at det naturligvis skal være et skriftligt samtykke, der skal være over for apotekerne og personalet. Vi mener, at de vandtætte skotter skal være for at sikre misbrug også over for patienterne, så de kan føle sig sikre, når de siger ja til dette forslag.

Kl. 20.05

     Nu er det jo ikke alle læger og apoteker, som kan indgå
i et sådant samarbejde - det har vi da også bemærket - fordi de ikke ønsker at være med på denne her ordning, eller fordi deres uddannelse mangler. Og her er lidt et skisma, synes jeg, i, at de ikke er forpligtet til at tilslutte sig ordningen. Dansk Sygeplejeråd mener, at der skal gives personligt tilsagn ved hvert lægemiddelkøb, men efter min opfattelse står det faktisk i forslaget, at apotekerne og apotekspersonalets adgang udtrykkeligt forudsætter samtykke fra den registrerede. Og borgerne kan så yderligere også drøfte deres medicinprofil med pårørende og andet sundhedspersonale, det er man jo helt selv herre over, via udskrift, men også via hjemmecomputer. Vi er glade for, at der står, at en læge aktuelt skal have en patient i behandling. Det synes jeg også er lidt af en sikring, men også det, at Lægemiddelstyrelsen er den dataansvarlige. Det er faktisk en strafbar handling, såfremt man uberettiget indhenter oplysninger om en person her. Allersidst vil jeg lige sige, at vi i Dansk Folkeparti føler, at der skal gennemføres en oplysningskampagne. Det er en meget vigtig del, der skal indføres nu, og det er en meget vigtig del, at alle bliver helt klart informeret om, hvad det er, der er undervejs. Til allersidst kan vi med hensyn til det andet delelement i forslaget i Dansk Folkeparti tilslutte os det. Det handler om ernæringspræparater. Det eneste, der er her, er selvfølgelig, at det skal være omkostningsneutralt, som det hidtil har været.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Fru Else Theill Sørensen som ordfører.

Else Theill Sørensen (KF):
Jeg har nogle gange haft den tanke, at der måske er flere, der tager skade på helbredet af for meget medicin end af for lidt. Det er nu nok en overdrivelse at sige, men et faktum er, tror jeg, at der er mange, der får for meget og forkert medicin.
     Det må selvfølgelig være målet, at hver eneste patient får den medicin, som han eller hun har brug for, hverken mere eller mindre, og at det er den rigtige medicin. Det er f.eks. uhyre vigtigt, at to forskellige præparater for hver sin lidelse ikke spiller sammen på en uhensigtsmæssig måde til skade for patientens helbred.
     For at sikre den optimale anvendelse af ordineret medicin er det bl.a. nødvendigt, at den ordinerende læge ved, hvilke præparater patienten i forvejen er i behandling med. Det er bl.a. til det formål, det nu foreslås at oprette et elektronisk register over de enkelte medicinbrugeres personlige elektroniske medicinprofiler, det vil sige oplysninger om de enkelte brugeres køb af lægemidler og visse andre oplysninger.
     Ikke mindst i relation til ældre mennesker, der ofte får meget medicin, vil de elektroniske medicinprofiler være til stor nytte. Mange ældre har svært ved at huske præcis, hvilke præparater de får og har måske også svært ved at bevare overblikket over, hvad det enkelte præparat er ordineret imod. Men også for yngre patienter kan det bestemt være nyttigt, at lægen hurtigt kan få et overblik over det aktuelle medicinforbrug, inden nye præparater udskrives.
     Når der som her foreslået oprettes et register, og ikke mindst når det er et elektronisk centralt register, melder der sig naturligvis spørgsmål som f.eks. beskyttelse af data, og om hvem der skal have adgang til registrene og under hvilke betingelser.
     Jeg vil ikke komme ind på de enkelte dele af den problemstilling, men bare sige sammenfattende, at i Det Konservative Folkeparti er vi godt tilfredse med forslaget, som det er udformet her, og vi kan støtte det. Deri ligger også, at vi kan støtte den anden lille del af lovforslaget.

Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Fru Lene Garsdal som ordfører.

Lene Garsdal (SF):
I SF er vi enige i, at en patient og lægen ofte kan mangle et overblik over, hvilke lægemidler patienten får. Det er et problem, ikke mindst for patienten, hvis hun får flere slags medicin, som eventuelt kan reagere med eller imod hinanden. En medicinprofil vil kunne reducere risikoen for fejlmedicinering, hvis oplysningerne bruges til sikring af kvaliteten af behandlingen.

Kl. 20.10

     Det er godt, at der med dette lovforslag tages hul på etableringen af personlige, elektroniske medicinprofiler, som kan blive et skridt i retning af kvalitetssikring af den enkelte borgers medicinbrug.
     Forslaget indebærer meget vidtgående beføjelser til ministeren med hensyn til at fastsætte nærmere regler for registret.
     De fyldige høringssvar bekræfter, at et register med så følsomme oplysninger kan give anledning til mange indvendinger og bemærkninger.
     Som SF ser det, er det fornuftigt at starte med at lade apotekerne indberette til et system, som ligger tæt op ad de systemer, apotekerne har i forvejen, og så siden udbygge systemet til i hvert fald at omfatte sygehussektoren. Vores bekymring ligger i, at alle recepter, som udleveres på apoteket, skal indberettes, og at borgeren ikke får mulighed for at sige nej.
     Det vil, så vidt jeg kan se, betyde, at de rettigheder, patienten har efter patientrettighedsloven i forhold til videregivelse af helbredsoplysninger, kraftigt reduceres. Det ville især gælde, hvis oplysningerne i registeret senere suppleres med endnu mere følsomme oplysninger, f.eks. diagnoser, som der er lagt op til. Det finder vi katastrofalt
i SF. Følsomme persondata bør ikke ligge samlet i én stor database. Som Datatilsynet også påpeger, vil der blive indsamlet en meget stor datamængde, der kun i visse tilfælde vil være brug for, og som kun bør oprettes, hvis der er væsentlige samfundsinteresser, der taler for det. Jeg har svært ved at se, hvilke samfundsinteresser der skulle gøre det nødvendigt, at al receptpligtig medicin skal udleveres til registeret, og hvorfor den enkelte ikke kan få mulighed for at sige nej. Der er efter SF's opfattelse behov for i udvalgsarbejdet nøjere at se på, hvilke oplysninger der bør ligge i databasen, og om al receptpligtig medicin skal registreres for hver enkelt borger. Det Etiske Råd har tilsvarende grundlæggende betænkeligheder ved et centralt register med den type oplysninger. SF støtter, at der i første fase indberettes de oplysninger, som fremgår af forslaget. Vi støtter også, at oplysningerne kan gemmes i et tidsrum, der svarer til den generelle forældelsesfrist for sager til Patientklagenævnet, og at de derefter slettes. Læger, der aktuelt har patienter i behandling, kan søge oplysninger i registeret, men det er frivilligt for lægen. Er det ikke problematisk at oprette et så stort register, hvis der ikke er sikkerhed for, at det bruges? Kan man forvente, at en vagtlæge vil bruge registeret, hvis patienten ikke har direkte adgang fra hjemmet? Og tilsvarende: Må apotekerne kun få adgang efter samtykke, når han rækker medicinen over disken? Hvis patienten ikke henter sin medicin selv, får apotekeren ikke mulighed for at kvalitetssikre den udleverede medicin. Den enkelte borger får uhindret adgang til sin egen profil og kan udlevere den udskrift fra registeret til hvem, han eller hun vil. Da der ikke er nogen sikkerhed for, at
f.eks. hjemmeplejen, kommunen eller et forsikringsselskab ikke kan presse en person til at udlevere sin profil, er det efter SF's opfattelse vigtigt, at der ikke ligger flere følsomme oplysninger end nødvendigt på den enkeltes profil. Alt i alt finder SF, at der er mange gode tanker i forslaget, men der er væsentlige mangler, hvad retssikkerhedsområdet angår. Til slut kan det undre, at forslaget om opkrævning af gebyrer finder plads i et forslag som det her. Men i SF afventer vi udvalgsarbejdet og er positive over for at arbejde videre med det.

Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Tak for det. Fru Line Barfod som ordfører.

Line Barfod (EL):
Også Enhedslisten er positive over for, at vi ser på, hvad vi kan gøre ved det problem, der er med fejlmedicinering, og se på, hvad vi ville kunne gøre ved hjælp af et medicinregister og andet.
     Men som de mange høringssvar også viser, er der stor usikkerhed om, hvad dette egentlig kommer til at betyde, og hvordan vi sikrer datasikkerheden i forhold til de mange personfølsomme oplysninger, og hvor mange oplysninger det egentlig er nødvendigt at have liggende i et sådant register.
     Det tog jo Folketinget flere år at få gennemført ED-direkFtivet om persondataloven, fordi der var så mange ting, og det havde så store konsekvenser, at man ville arbejde virkelig grundigt med det. Derfor håber vi fra Enhedslistens side, at vi under udvalgsarbejdet kan tage os ordentlig tid til at få gennemarbejdet dette forslag, at få snakket med de forskellige eksperter, der er på området, for at høre nærmere om, hvad det her egentlig vil betyde. Hvilke risici er der, hvilke konsekvenser er der, hvorfor har man valgt, at det her skal være så omfattende, hvordan vil man udmønte de forskellige bemyndigelsesbestemmelser, sådan at vi kan få ordentlig sikkerhed for, hvad det egentlig er, vi skal vedtage på dette område?

Kl. 20.15

     Som både Datatilsynet, Forbrugerrådet og Det Etiske Råd er inde på, er det omfattende, og det er meget personfølsomme oplysninger, der kommer til at ligge. Derfor vil vi gerne vide mere grundigt, hvad det egentlig er, vi går ind til, før vi afgør, om vi stemmer ja eller nej til forslaget.
     Vi synes, det er vigtigt, at vi gør det her grundigt, fordi det bliver så stort et register med så mange oplysninger, der kommer til at ligge. Også for på den anden side at sikre, når vi så laver så stort et register, at det også vil kunne bruges ordentligt.
     Derfor er det selvfølgelig også væsentligt f.eks. at få at vide, hvordan det kommer til at spille sammen med de elektroniske patientjournaler, når de på et eller andet tidspunkt bliver indført, få at vide, hvordan man kan bruge det i forhold til hele det, man forestiller sig fremover omkring den digitale kommunikation på dette område.
     Så vi håber, vi får et grundigt udvalgsarbejde, og eventuelt kunne vi jo starte med at få en teknisk gennemgang af nogle af embedsmændene i ministeriet, som kunne gennemgå nogle af de spørgsmål, vi måtte have.

Tove Videbæk (KRF):
Lovforslaget indeholder to adskilte elementer. For det første et forslag om etablering af såkaldt personlige elektroniske medicinprofiler, og disse medicinprofiler skal indeholde samtlige patientens oplysninger om brug af medicin.
      Lovforslagets baggrund er bl.a., at mange sygehusindlæggelser ikke mindst indlæggelser af ældre skyldes fejlmedicinering. Med en medicinprofil kan dette problem imødekommes.
     Således kunne man sidste sommer læse i Politiken, at rod
i papirerne kostede en 79-årig kvinde livet. Hun havde blot brækket sin underarm og skulle have haft en enkelt pille for smerterne, men en papirfejl betød, at hun fik hjertemedicin og vanddrivende piller oveni, og kvinden blev fundet død, 3 dage efter at hun var udskrevet fra hospitalet. Så galt går det selvfølgelig og heldigvis ikke altid, men der står videre, at elektroniske patientjournaler kan minimere den sørgelige statistik, fordi papirjournaler bl.a. åbner for adskillige muligheder for menneskelige fejl; sekretæren skriver forkert, sygeplejersker hører ikke helt, hvad lægerne siger, og journaler bliver væk. Hvis man har én fælles elektronisk journal, kan man også minimere fejlprocenten betragteligt, siger en repræsentant fra Dansk Sygeplejeråd. Der er mange spændende perspektiver i en elektrisk journalisering, og derfor gælder det naturligvis om at komme
i gang med arbejdet så hurtigt som muligt. Der er dog et par ting, der også bør tages højde for i det videre arbejde med lovforslaget. For det første står der i bemærkningerne til lovforslaget, at de personlige elektroniske medicinprofiler stilles til rådighed som et tilbud til læger og apotekere. Der er således ikke med det foreliggende forslag fastsat krav om, at læger og apotekere er forpligtede til at anvende systemet. At læger og apotekere ikke er forpligtede til at anvende systemet er af to grunde uhensigtsmæssigt; på den ene side er det et problem, hvis læger ikke konfererer med medicinprofilen og dermed begår fejl, som ellers kunne have været undgået. På den anden side er det meget problematisk, hvis ikke læger og apotekere indtaster oplysninger om patienternes medicinforbrug som en helt obligatorisk del af den daglige praksis. F.eks. ved akut indlæggelse er det jo vigtigt, at hospitalet kan have tillid til, at medicinprofilen er korrekt og total. Hvis lægerne ikke kan have tillid til systemet, så begrænses værdien væsentligt.
     I Kristeligt Folkeparti mener vi, at der bør være pligt til at bruge it-journalerne, ellers kan det hele blive meget tilfældigt, og man får ikke den forventede, den ønskede effekt af forslaget, som f.eks. er øget sikkerhed, højere kvalitet i medicineringsprocessen, tidsbesparelser samt mulighed for økonomiske besparelser. Når dette er nævnt, er det dog værd at slå fast, at der her er tale om et godt og nødvendigt initiativ, som Kristeligt Folkeparti varmt kan tilslutte sig. Lovforslagets anden del kan Kristeligt Folkeparti også støtte. Det er ganske rimeligt, at de virksomheder, der ønsker et kosttilskud eller lign. godkendt til tilskud via sygesikringen også selv bærer de omkostninger, der er forbundet med denne godkendelse.

Kl. 20.20

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Jeg vil gerne takke for en, synes jeg, god og nuanceret debat om regeringens forslag. Alle ordførere har med forskellige ord betonet den balance, som forslaget her er udtryk for, nemlig balancen mellem privatlivets fred på den ene side og sikkerheden i patientbehandlingen på den anden side.
     Som jeg kan lytte mig frem til, er den afvejning for størstedelen af ordførerne og partiernes vedkommende faldet ud entydigt til fordel for patientsikkerheden. Jeg vil derfor gerne takke for de positive tilsagn, der har været fra en række af partierne. Også kvittere over for Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, som endnu vejer.
     Jeg håber, at vi kan få et godt og grundigt udvalgsarbejde, sådan som det også blev efterlyst, og at det kan føre frem til, at et enigt Folketing - det ville i hvert fald for mig være en flot ambition - kan bakke op om et forslag, som efter mine bedste begreber vil være et tigerspring i retning af at sikre god patientbehandling.
     Jeg synes, at forslaget fra fru Line Barfod om at starte udvalgsarbejdet - jeg skal ikke blande mig i det - med en mere teknisk gennemgang af forslaget, forekommer at være fornuftigt og operationelt, for det er ikke særlig enkelt stof, når man kommer over i juraen og afgrænsningen til de mange hensyn, der skal vejes sammen her.
     Vi ved jo, at en række patienter fejlmedicineres. Vi ved, at der er situationer, hvor der ikke er overensstemmelse mellem den medicin, patienten tager, og den medicin, lægen tror, at patienten tager. Det ved vi forskellige steder fra.
     Der kom f.eks. en ph.d.-afhandling fra Farmakologisk Institut på Aarhus Universitet af en læge, Ishay Barat. Det var en undersøgelse, der afdækkede 500 hjemmeboende 75-årige fra Århus. Den viste, at der var en klar tendens til, at de ældre medborgere ikke har styr på medicinforbruget. Enten tager de for lidt eller for meget eller forkert medicin med alvorlige bivirkninger til følge.
     Den undersøgelse viste, at hver anden af de ældre brugte medicin som deres praktiserende læge ikke kendte til, og 70 pct. tog ikke medicin i de doser, lægen havde ordineret.
     Det er, kan man sige, et forskningsresultat, som jeg her for nylig har fået bekræftet fra embedslægeinstitutionen for Vestsjællands Amt, der i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af plejehjemsbeboere sådan set når til, hvad jeg vil betegne som tilsvarende gruopvækkende tal, idet den undersøgelse viser, at det faktisk kun for tre ud af ti plejehjemsbeboere er situationen, at der er hundrede procent overensstemmelse mellem den konkrete medicinering og den medicinering, som lægen troede, den enkelte plejehjemsbeboer skulle have.
     Man kunne jo drage andre tal frem. Fru Tove Videbæk nævnte også nogle eksempler, der understreger, at der er et behov for at styrke patientsikkerheden ved at skabe et instrument, der giver lægen mulighed for at have detaljeret, øjeblikkeligt indblik i, hvad det er for en patient, man står med, og hvad det er for en medicineringsprofil, der er på vedkommende.
     Det er det, dette forslag, som jo i øvrigt er aftalt med Amtsrådsforeningen i sidste års økonomiaftale, kan bidrage til, og jeg håber, at det udvalgsarbejde, som nu går i gang, kan udfoldes på en sådan måde, at de betænkeligheder, der er, kan betrygges, således at vi kan få vedtaget dette lovforslag.
     Så jeg vil blot takke for den positive, nuancerede debat og give et tilsagn om at stå til rådighed for det udvalgsarbejde, der nu skal sættes i gang.

Kl. 20.25

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.