For mange lånte fjer

Regeringen har udgivet en redegørelse, der giver et overblik over, hvad regeringen har opnået i Folketingsåret 2002-2003 herunder også på sundhedsområdet. SundhedsTinget har bedt Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen om at kommentere det. Der er for mange lånte fjer fra den forrige regering og for meget ideologi uden sundhedsforbedrende indhold, siger hun.
Claus Iversen

Jo, men initiativer, der udelukkende er finansieret af Satspuljen, bør ikke fremgå som regeringens. Det er jo Satspulje-partierne, der i fællesskab har prioriteret områderne.

Sophie Hæstorp Andersen.
Socialdemokraternes sundhedsordfører.
Regeringen har udgivet en redegørelse, der giver et overblik over, hvad regeringen har opnået i Folketingsåret 2002-2003. I forordet skriver statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bl.a.:

"Det har været en travl folketingssamling 2002-2003. I det forløbne folketingsår er der gennemført en lang række reformer og vigtige lovforslag med brede flertal i Folketinget, bl.a. ”Flere i arbejde”, boligpolitikken, forbrugerområdet, arbejdsskadereform, klage og erstatningssystem på patientområdet, folkeskolen, universiteter, forskning og energiområdet."

I sin gennemgang af regeringens tiltag på sundhedsområdet (se alle punkter i den grå boks forneden) nævner Lars Løkke Rasmussen (V) bl.a., at regeringen i oktober 2002 nedsatte en Strukturkommission, der skal vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for indretningen af den offentlige sektor.

Han omtaler desuden den forenklede adgang til højt specialiseret sygehusbehandling, de ekstra ressourcer til meraktivitet i sygehusvæsenet, den såkaldte patientsikkerhedspakke, der består af tre lovforslag om ændringer på klage- og erstat­ningsområdet og sundhedsprogrammet "Sund hele livet".

Dokumentation
Regeringens resultater på sundhedsområdet i følge sundhedsministeren:

Nedsættelse af en Strukturkommission

  • Regeringen nedsatte i oktober 2002 en Strukturkommission, der skal tilvejebringe en teknisk og faglig analyse, der kan udgøre et beslutningsgrundlag for ændringerne i rammerne for løsningen af den offentlige sektors opgaver, bl.a. gennem en vurdering af fordele og ulemper ved alternative modeller for indretningen af den offentlige sektor.

    Det rådgivende udvalg

  • Det rådgivende udvalg har udgivet rapporten ”Sundhedsvæsenets organisering - sygehuse, incitamenter, amter og alternativer" med anbefalinger til en fortsat styrkelse af det behandlende sundhedsvæsen, herunder anbefalinger om styrkelse af de centrale planlægningsbeføjelser, øget anvendelse af aktivitetsfinansiering og øgede frihedsgrader til sygehusene.

    Forenkling af adgangen til højt specialiseret sygehusbehandling

  • Regeringens forslag til ændring af lov om sygehusvæsenet blev vedtaget i maj 2003. Forslaget indgår i regeringens regelforenklingsprogram, der har til formål at forenkle adgangen til højt specialiseret behandling på landsdelsafdelingen for diagnosticerede patienter.

    Flere ressourcer til sygehusvæsenet

  • I forlængelse af regeringens tilførsel i 2002 af ekstra 1,5 mia. kr. til nedbringelse af ventetiderne i sygehusvæsenet, har regeringen i 2003 afsat yderligere knap 700 mio. kr. til meraktivitet i sygehusvæsenet, så den positive udvikling i ventetiderne til behandling i sygehusvæsenet kan fastholdes.

    Patientsikkerhedslovpakke

  • Regeringens fremsatte i april 2003 tre lovforslag om ændringer på klage- og erstat­ningsområdet samt om indførelse af et rapporteringssystem for utilsigtede hændelser. Formålet med lovforslagene er overordnet at forbedre patienternes retssikkerhed samt muligheder for at kunne foretage frie valg af behandlingssteder. Lovforslagene ventes vedtaget den 4. juni.

    Øget sikkerhed i medicinanvendelsen

  • Regeringens to lovforslag om elektroniske medicinprofiler og forbedret lægemiddelsikkerhed blev vedtaget i maj 2003. Med lovene indføres personlige elektroniske medicinprofiler, der kan hæve kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen. Den styrkede indsats omfatter bl.a. også kvalitetssikring af kliniske lægemiddelforsøg samt en styrket overvågning af lægemiddelbivirkninger.

    Større valgfrihed i børne- og ungdomstandplejen

  • Regeringens lovforslag om større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen blev vedtaget i maj 2003. Loven giver bl.a. børn og forældre øget frihed til at vælge mellem kommunale tandplejeklinikker på tværs af kommunegrænserne samt bedre mulighed for at vælge privat tandlægepraksis.

    National IT-strategi for Sundhedsvæsenet 2003-2007

  • Regeringen har udarbejdet en national IT-strategi for sundhedsvæsenet i årene 2003-2007, som udgør en fælles ramme for digitalisering af det danske sundhedsvæsen. Blandt fokusområderne er indførelse af elektroniske patientjournaler, en fælles offentlig sundhedsportal samt initiativer der skal give patienter et optimalt og sammenhængende behandlingsforløb.

    Sund hele livet

  • Regeringen fremlagde i september 2002 et sundhedsprogram "Sund hele livet", der udstikker mål og beskriver de fælles udfordringer for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Programmet sætter særlig fokus på indsatsen i forhold til 8 store folkesygdomme.

    Fortsat styrkelse af psykiatriområdet

  • Regeringen har med satspuljepartierne aftalt at anvende 1 mia. kr. på indsatsen i psykiatrien over de næste fire år, så der sikres en fortsat udvikling og forbedring af indsatsen på psykiatriområdet. Midlerne vil bl.a. blive anvendt til at øge antallet af enestuer samtidig med, at kvaliteten og sammenhængen i behandlingsindsatsen målrettet skal løftes.

  • Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024