Forebyggelse er det vigtigste
Maria Dalby
JournalistSådan spurgte vi:
Hvad mener du, politikerne skal prioritere højst i sundhedsvæsnet?
Kræftbehandling 33 pct.
Behandling af hjertesygdomme 4 pct.
Forebyggelse 56 pct.
Ved ikke 7 pct.
I alt har 1535 repræsentativt udvalgte danskere svaret på spørgsmålet.
33 pct. af danskerne mener, at kræftbehandlingen skal prioriteres højest, mens behandlingen af hjertesygdomme kun får opbakning af 4 pct. af danskerne.
Dermed får politikerne opbakning fra befolkningen til at sætte flere penge bag alle ordene om forebyggelse. Regeringen har allerede lanceret ideen om en national forebyggelsesplan, og De Konservative vil også komme med egne udspil på, hvad der kan gøres for at forbedre befolkningens sundhed.
Kræft har ellers længe været den sygdom, som der har været mest fokus på, når politikerne har skullet prioritere pengene til sundhedssektoren. Ikke mindst Kræftplan 1 og 2 har tilført området ekstra ressourcer, hvor især regeringens støtteparti Dansk Folkeparti har haft kræftsagen som hjertebarn.
I efteråret bragte ventetiderne på strålebehandling oppositionen til at kræve sundhedsministerens afgang. Men Lars Løkke Rasmussen (V) blev som bekendt siddende, og nu er der stor sandsynlighed for, at han i efteråret vil være endnu mere offensiv på forebyggelsesområdet.